Vi søger en erfaren leder med stærke kompetencer inden for økonomistyring, personaleledelse og administration. Du får en central rolle i at sikre en smidig, professionel understøttelse af vores vigtige kræftforskning, og i at udvikle de administrative funktioner i takt med ændrede behov. Er du samtidig motiveret af at arbejde i et internationalt top-forskningsmiljø indlejret i Kræftens Bekæmpelse med den klare vision om at stå ’sammen mod kræft’, er du måske vores nye chef.
Om os
Stillingen er forankret i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning (the Danish Cancer Institute (DCI)), som er et tværfagligt kræftforskningscenter. Vi har en international profil med cirka 285 medarbejdere og studerende fra 30 lande fordelt på 21 forskningsgrupper og en række støttefunktioner. Vores forskere er førende internationalt inden for basal biologi, data science, epidemiologi, translationel, samt psykosocial og klinisk kræftforskning.
DCI er en af Kræftens Bekæmpelses tre formålsbestemte afdelinger og løfter sammen med afdelingerne Forebyggelse & Oplysning, og Patientstøtte & Frivilligindsats Kræftens Bekæmpelses vision om at reducere kræftrisici, fremme tidlig diagnostik, udvikle nye terapeutiske løsninger og forbedre livet for mennesker med og efter kræft.
Om stillingen
Du vil have det overordnede ansvar for den administrative understøttelse af DCI’s kerneopgave, forskning, med særlig vægt på solid økonomistyring, god sags- og procesledelse samt drift af vores laboratorier. Du skal referere til DCI´s direktør, og forventes at bidrage samarbejdende og løsningsorienteret til DCI’s samlede drift og udvikling.
Du får personaleansvar for otte administrative medarbejdere, som arbejder inden for økonomi, jura og HR samt for lederen af vores enhed for Eksperimentel og Teknisk Support med 11 medarbejdere. Du får derudover et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelses tværgående administrative enheder, fx inden for økonomi, HR og IT.
Dine ansvarsområder
Du får en bred portefølje med særlig vægt på økonomistyring, daglig drift og gode processer. Du vil blandt andet arbejde med følgende opgaver:
Din profil
Vi leder efter en erfaren leder med et stærkt fagligt økonomisk fundament og med erfaring med at udvikle og implementere velfungerende administrative rammer. Du trives i et internationalt, videnskabeligt miljø og formår at understøtte DCI’s visioner med rettidige og smidige processer og opfølgning.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en organisation med fokus på god ledelse og et tydeligt ledelsesgrundlag, som du kan læse mere om her. Vi har jævnlige ledelsesmøder på tværs af hele Kræftens Bekæmpelse, et årligt fysisk lederseminar og tilbyder løbende kompetenceudvikling for ledere.
I din rolle som chef for økonomi og administration får du:
Ansættelsen er uden højeste arbejdstid. Løn, pension og ansættelsesvilkår følger Kræftens Bekæmpelses lederaftale.
Du vil få din daglige gang på Strandboulevarden 49 i København Ø, hvor der er kantine, frugtordning og aktiv idræts- og kunstforening. Arbejdsstedet er Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.
Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send din elektroniske ansøgning med CV og relevante bilag via linket “Søg stillingen” senest 3. september 2026 kl.12.
Stillingen ønskes besat 1. november 2026 eller snarest derefter. Vi holder 1. samtaler i uge 37 og 2. samtaler i uge 38, og du skal indstille dig på et testforløb ved ekstern konsulent herimellem.
Vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte DCI’s direktør Mads Melbye på melbye@cancer.dk.
Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer ifm. ansættelse - f.eks. fra tidligere arbejdsgivere. Læs mere i vores privatlivspolitik for jobansøgere, som du finder her.
En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!
Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.
Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.
Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!
Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/
Ansøg