Teknisk direktør

 

Vesthimmerlands Kommune søger en teknisk direktør, der kan kombinere solid indsigt i det tekniske område med strategisk udsyn, politisk forståelse og stærke ledelsesmæssige kompetencer. Du får en central rolle i udviklingen af Vesthimmerland og mulighed for at præge både den tekniske forvaltning og kommunens samlede udvikling.

Med en ny administrativ organisering får det tekniske område igen sin egen direktør. Du bliver en del af kommunens direktion med reference til kommunaldirektøren og får en vigtig rolle i samspillet med det politiske niveau, ikke mindst Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget.

Du overtager en bred og fagligt stærk forvaltning med i alt omkring 230 medarbejdere fordelt på tre afdelinger. Her møder du engagerede chefer og medarbejdere, stor faglig selvstændighed og et godt grundlag for den videre udvikling. Din opgave bliver at skabe fælles retning, understøtte samarbejdet på tværs og sikre en professionel og sammenhængende opgaveløsning.

Du kommer til en kommune med store ambitioner og en kultur præget af tillid, korte beslutningsveje og en ligefrem omgangstone. Det giver gode muligheder for at skabe resultater og gøre en mærkbar forskel.

Som teknisk direktør får du blandt andet ansvar for at:

  • Sætte den strategiske kurs for forvaltningen og udvikle et stærkt ledelsesfællesskab med de tre afdelingschefer.
  • Sikre kvalificeret politisk betjening og en effektiv, proaktiv og løsningsorienteret opgaveløsning for borgere og virksomheder.
  • Stå i spidsen for væsentlige udviklingsopgaver inden for grøn omstilling, natur og klima, erhvervsudvikling samt større anlægs- og udviklingsprojekter.

Vi søger en erfaren leder med god indsigt i det tekniske område og forståelse for vilkårene i en politisk ledet organisation. Du har strategisk overblik, god dømmekraft og evnen til at omsætte politiske ambitioner til konkrete løsninger. Erfaring fra en kommune vil være en væsentlig fordel.

Som person er du tydelig, samlende og handlekraftig. Du skaber følgeskab, giver plads til faglighed og selvstændighed og formår samtidig at prioritere og sikre fremdrift. Du er relationelt stærk, udviklingsorienteret og trives med at finde løsninger i tæt samspil med både politikere, kollegaer, medarbejdere og omverdenen.

Læs mere i job- og personprofilen (pdf).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunaldirektør Henrik Kruuse på tlf. 9966 7003 / mail: kru@vesthimmerland.dk eller partner i Genitor Christian Roslev på tlf. 2520 1505 / mail: chro@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 6. december 2026.

Ansøg