Vil du gerne være teknisk direktør i en af Danmarks største miljøvirksomheder, som er innovativ og dagsordensættende i forhold den grønne omstilling og cirkulær økonomi; et selskab som har en målsætning om at være klimapositiv allerede i 2025? Motiveres du af de mest komplekse tekniske drifts- og anlægsopgaver og af at lede engagerede medarbejdere og ledere, som er er stolte af deres arbejdsplads? Og vil du gerne være med til at træffe nogle af de strategiske beslutninger, som kommer til at præge udviklingen af fremtidens hovedstad – f.eks. om flytning af renseanlægget Lynetten. Så skal du søge den nyoprettede stilling som teknisk direktør i BIOFOS. 

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed, som renser vandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet. BIOFOS udnytter ressourcerne i spildevandet til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme. BIOFOS ejes af 15 kommuner i hovedstadsområdet. 

Som teknisk direktør får du det overordnede direktøransvar for BIOFOS tre produktionsafdelinger, vedligeholdelsesafdelingen, plan- og projektafdelingen, miljø- og udviklingsafdelingen, asset management og anlægsafdelingen. Du bliver en del af BIOFOS direktion, der sammen varetager den overordnede strategiske ledelse af selskabet, og du får en vigtig rolle som rådgiver for selskabets bestyrelse. 

Vi forventer, at du har en stærk teknisk uddannelsesbaggrund f.eks. som ingeniør, og vi forventer, at du har solid erfaring med store komplekse driftsopgaver og anlægsprojekter. Vi forventer også, at du kan dokumentere et stort engagement i forhold til den grønne omstilling og solid ledelseserfaring på et strategisk niveau. Du kan se andre krav og forventninger i en uddybende stillings- og personprofil på her

Du kan se information om BIOFOS på hjemmesiden www.biofos.dk. Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte partner i Genitor Henning Meldgaard på tlf. 3141 0563 eller hm@genitor.dk. Du er også velkommen til at kontakte BIOFOS administrerende direktør John Buur Christiansen på tlf. 2962 5003.

Ansøgningsfristen er den 28. november 2024. Vi glæder os til at høre fra dig. 
 

Ansøg