Vil du stå i spidsen for Undervisningsministeriets test- og prøvesystemer og samtidig have ansvaret for en central supportfunktion, som er klar, når presset er størst. Vi søger en ambitiøs og relationsstærk kontorchef til Center for Test, Prøver og Vejledning, som kan kombinere sikker drift med udvikling af fremtidens test- og prøvesystemer og lede et kontor med høj faglighed, stor opgavekompleksitet og væsentlig samfundsmæssig betydning.
Styrelsen for It og Læring (STIL) søger en kontorchef til Center for Test, Prøver og Vejledning. Du får ansvar for to teamledere og ca. 45 medarbejdere og skal sammen med en af STILs øvrige kontorchefer dele ledelsen af centret.
Center for Test, Prøver og Vejledning har bl.a. ansvar for ministeriets test- og prøvesystemer, som anvendes til eksamener, test og prøver på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Opgaverne omfatter både udvikling, drift og afvikling af hvad test og prøver.
Dine arbejdsopgaver
Som kontorchef i centeret får du ansvar for at drive og videreudvikle vores systemer til afvikling af test og prøver i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser. Derudover får du ansvar for styrelsens centrale supportfunktion.
Afviklingen af tests og prøver er et forretningskritisk område for både ministeriet og for skolesektoren. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med stærke prøvefaglige medarbejdere i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt med skoler og kommuner over hele landet.
Du skal derfor trives med at opbygge og vedligeholde relationer til mange forskellige samarbejdspartnere. Samtidig skal du kunne navigere sikkert i rolle- og ansvarsfordelinger og bidrage til fælles ejerskab for en samlet værdikæde, som du og dine medarbejdere indgår i.
Styrelsens supportfunktion understøtter de mange systemer, som ministeriet stiller til rådighed for eksterne brugere. Funktionen hjælper brugerne i deres daglige arbejde og spiller en vigtig rolle i perioder med kritiske forretningsprocesser som undervisning, afvikling af prøver, søgning og optagelse til uddannelse.
Supportfunktionen bidrager samtidig med vigtig viden om, hvordan systemerne fungerer i praksis, og hvor der eventuelt er behov for justeringer for bedre at understøtte forretningens behov. Opgaven kræver et tæt samarbejde på tværs af hele styrelsen, da supporten betjener mange produktteams og samler supportindsatsen ét sted.
Vi ser gerne, at du:
Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job i en organisation, som lægger stor vægt på god ledelse, høj trivsel og faglighed. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede medarbejdere og lederkolleger. Du vil indgå i styrelsens chefgruppe og referere til vicedirektør Thomas Gross Havsager.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i lønramme 37/løngruppe 1. Du vil som udgangspunkt blive ansat på kontraktvilkår efter Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen ønskes besat på et 5-årigt åremål på overenskomstvilkår. Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand være en mulighed.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET-graden ”Hemmeligt”, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under hele din ansættelse.
Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 47 i København. Der skal dog påregnes en del rejsedage til Aarhus, da en gruppe medarbejdere er forankret i Aarhus.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via knappen nedenfor i jobannoncen senest onsdag den 12. august 2026. Vi forventer at afholde første runde ansættelsessamtaler i uge 34. Anden runde ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering, ligesom der vil indgå test. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller snarest muligt.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Thomas Gross Havsager på telefon 40 86 70 60 eller på mail Thomas.Gross.Havsager@stil.dk. Ved kontakt send gerne en sms først, så ringer vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Læs mere om, hvordan det er at være ansat og mød en medarbejder her: https://stil.dk/om-styrelsen/job-i-styrelsen/moed-en-medarbejder/.
I Styrelsen for It og Læring (STIL) er vi omkring 320 medarbejdere, som samarbejder efter den agile arbejdsform. Vi er en del af Undervisningsministeriet og har en central rolle i at forbedre børn, unge og voksnes læring gennem it, digitalisering og data. Med ansvaret for cirka 100 it-løsninger, når vi ud til mere end en million daglige brugere.
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Ansøg