En strategisk forretningsudvikler, der vil stå i spidsen for vores IT-område, hvor vi har høje ambitioner – både når det handler om ny teknologi, digitale løsninger og stabil drift.
Det er dig, vi lige nu søger.
Som vores nye enhedschef får du lov til at sætte dine visionære idéer i spil, mens du også trækker på dine evner for struktur, gode processer og samarbejde på tværs af vores hus.
Du træder ind på et spændende tidspunkt, hvor vi netop har lanceret en ny, ambitiøs digitaliseringsstratetegi og en ny organisering med fokus på moderne, fælles ledelse og tværgående samarbejde. Og hele rammen for dit arbejde er det stærke danske life science-miljø, hvor vi hver dag arbejder for effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr.
Dine primære arbejdsopgaver
Med vores nye ambitiøse digitaliseringsstratetegi moderniserer vi vores IT-arkitektur, øger digitaliseringen af processer og anvendelse af ny teknologi samt styrker datagovernance og informationssikkerhed. Det hele skal ske, mens vi sikrer levering af stabil drift til forretningen.
Det bliver dig, vores nye enhedshef for IT & Digital Udvikling, der står i spidsen for det omfattende arbejde over de næste år.
Arbejdet er forankret i din enhed med to sektionsledere og ca. 25 medarbejdere, men indebærer også et tæt samarbejde med store dele af vores organisation. I rollen får du derfor brug for dine stærke ledelsesegenskaber og blik for det gode samarbejde på tværs af vores mange fagligheder.
Du får konkret ansvar for:
Som vores nye enhedschef bliver du en del af vores topledelse med direktionen og enhedschefer, hvor vi er sammen om at drive og udvikle styrelsen i samarbejde med sektions- og teamledere og medarbejdere. Her bliver du en del af vores fælles, tværgående ledelse af større strategiske dagsordenener og sager, som udspringer af vores nye organisation fra tidligere på året.
Du kommer desuden i ledelsesfællesskab med enhedschefen for Data & Dataanalyse, hvor I fælles sikrer, at vores arbejde med IT og data spiller godt sammen.
Din hverdag hos os
Du kan se frem til en meningsfuld og dynamisk hverdag i en styrelse med en vigtig samfundsmæssig opgave og med dygtige kolleger, der hjælper hinanden og samarbejder med høj faglighed og engagement.
Vi arbejder nationalt og i udpræget grad europæisk, hvilket betyder, at vores IT-landskab er komplekst, ligesom vi løbende har en række vedligeholds- og udviklingsprojekter med henblik på at sikre den rette IT-understøttelse af forretningen. Vores drift er i dag outsourcet til ekstern leverandør, og vi skal i de kommende år overgå helt eller delvist til Statens IT. Vi er samtidig ambitiøse i den videre udvikling af styrelsen til en datadrevet og digital organisation.
Opgaverne er således mangeartede og forudsætter stort forretningskendskab og tætte samarbejder med husets andre enheder.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi ser gerne, at:
Vi tilbyder
Du vil få en central chefstilling i en organisation, der er udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst, og hvor IT og digitalisering spiller en stadig større rolle. Du vil indgå i en engageret ledergruppe og chefkreds med et stærkt fokus på fælles ledelse, udvikling og resultater.
Vi stræber efter at være en fantastisk arbejdsplads med vægt på et godt og trygt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor vi samarbejder og altid har plads til gode grin. Samtidig kan vi tilbyde en fremragende personaleforening, en skøn kantine, nem adgang med det offentlige og ikke mindst byens bedste udsigt over Islands Brygge.
Om ansættelsen
Ansættelse som enhedschef sker i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelsen sker på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Ansættelsesområdet er Lægemiddelstyrelsen. Tjenestestedet er Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kommer igennem PET´s godkendelsesprocedure med henblik på sikkerhedsgodkendelse, og at du til enhver tid under ansættelsen kan opretholde denne sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til vicedirektør Sara Westengaard på 93 59 64 42.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.
Er du interesseret?
Klik på "ANSØG" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 35 og 2. samtaler i uge 39. Der vil mellem 1. og 2. samtale blive udført test.
Ansøgningsfrist: 18-08-2026
Ansøg