Vil du stå i spidsen for den kunstneriske udvikling af et af Danmarks største og mest aktive landsdelsorkestre?
I Carl Nielsens egen by finder man et af Danmarks største og mest markante symfoniorkestre. Gennem 80 år har Odense Symfoniorkester været en drivkraft i dansk musikliv og er i dag en moderne kulturinstitution med stærke traditioner, høj aktivitet og store ambitioner. Hvert år samler orkestret omkring 68.000 publikummer til mere end 100 koncerter og arrangementer og står stærkt med betydelig egenindtjening og et kunstnerisk ambitionsniveau, der rækker langt ud over Fyns grænser.
Som arrangør af den internationalt anerkendte Carl Nielsen Konkurrence spiller Odense Symfoniorkester en central rolle på den internationale klassiske musikscene og er med til at sætte både Odense og Danmark på verdenskortet. Samtidig er orkestret en af Fyns vigtigste kulturinstitutioner og en væsentlig drivkraft i udviklingen af byens og regionens kulturliv gennem symfoniske koncerter, opera, talentudvikling, musikformidling og nyskabende samarbejder.
Odense Symfoniorkester bygger på en stærk kunstnerisk tradition, men er samtidig i konstant udvikling. Det klassiske repertoire er fortsat kernen i vores virke, mens vi målrettet arbejder med nye koncertformater, stærke partnerskaber og nye veje til publikum. Ambitionen er klar: Vi vil være blandt de førende symfoniorkestre i Danmark og samtidig være en åben og relevant kulturinstitution for hele vores omverden.
Nu søger vi en musikchef, der kan stå i spidsen for næste kapitel i denne udvikling. En leder med kunstnerisk vision, strategisk blik og stærke ledelsesmæssige kompetencer, som kan styrke orkestrets position yderligere og sikre, at Odense Symfoniorkester også i fremtiden er blandt de mest betydningsfulde aktører i dansk musikliv.
Jobbet
Med reference til bestyrelsen har musikchefen det øverste ledelsesansvar for alle dele af orkestrets virksomhed. Musikchefen skal ikke dirigere.
Musikchefens opgaver omfatter bl.a.:
Kvalifikationer
Du skal have:
Du skal tillige være:
Odense Symfoniorkesters værdier er kvalitet, dialog, nyskabelse, mangfoldighed og ansvarlighed. Det er derfor vigtigt, at den nye musikchef kan stå på mål for værdierne og gøre dem synlige i både ledelse, kunstneriske valg og samarbejder.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. november eller snarest derefter, men vi regner med tiltrædelse pr. 1. december. Vi tager løbende imod ansøgninger, men din ansøgning skal senest være os i hænde senest søndag den 18. oktober.
Vi beder dig notere følgende datoer:
Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles fredag den 23. oktober, og anden samtalerunde afvikles tirsdag den 27. oktober.
Mellem de to samtalerunder gennemfører Genitor et testforløb som omfatter personlighedstesten NEO-PI-3, den kognitive test IST-Screening og en opfølgende testsamtale på 1,5 time, hvor vi med udgangspunkt i personlighedstesten og den kognitive test drøfter dine kompetencer. Den opfølgende samtale vil ligge mandag den 26. oktober.
I forbindelse med testforløbet den 26. oktober, skal de udvalgte ansøgere særskilt mødes med orkestrets administrationschef. Efter anden samtalerunde, skal kandidaterne ydermere mødes online med orkestrets bestyrelse onsdag den 28. oktober om formiddagen.
Du søger stillingen via ansøger-knappen.
Stillingen besættes for en 5-årig periode med mulighed for forlængelse. Løn og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til bestyrelsesformand Dorthe Lund Kaack på tlf. 41427179, formanden for ansættelsesudvalget Steen Pade på tlf. 24616094 eller partner i Genitor Tina Overgaard på tlf. +31410582.
Odense Symfoniorkester er et af Danmarks fem landsdelsorkestre, hvis rammevilkår dels er fastlagt i Musikloven, dels i resultataftaler med Odense Kommune og Kulturministeriet. Det samlede, offentlige tilskud var i 2025 på godt 63 mio. kr. med Odense Kommune som den største bidragyder. Omsætningen i 2025 var 75,7 mio. kr. Orkestret beskæftiger 66 fuldtidsansatte musikere og 18 medarbejdere i administration og produktion. Årligt afholder orkestret mere end 100 publikumsarrangementer med et samlet publikum på ca. 68.000
Ansøg