To afdelingsledere til Rosenholm
Den ene med stedfortræderfunktion

 

Vil du være afdelingsleder på et bo- og aktivitetstilbud, hvor faglighed, trivsel og borgernes livskvalitet er i centrum? Og har du lyst til at blive en del af et ledelsesteam, der sammen skal udvikle Rosenholm? Så er en af de to stillinger måske noget for dig.

Rosenholm er Herning Kommunes største bo- og aktivitetstilbud for voksne med udviklingshandicap. Her bor 48 borgere med forskellige og ofte komplekse støttebehov, og omkring 120 medarbejdere arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for borgernes livskvalitet, udvikling og selvstændighed.

Som afdelingsleder får du ansvar for to afdelinger. Den konkrete fordeling af afdelingerne sker med afsæt i ledermes kompetencer og erfaringer. Du skal sikre en velfungerende daglig drift, understøtte medarbejdernes faglige udvikling og trivsel og være med til at styrke den socialfaglige og sundhedsfaglige kvalitet. Det kræver, at du både er tæt på medarbejdernes hverdag, kan sætte retning og har blik for sammenhængen mellem faglighed, bemanding og økonomi.

Du bliver en del af et ledelsesteam med centerlederen og fire andre afdelingsledere. Her er ambitionen at skabe et stærkt og forpligtende ledelsesfællesskab, hvor I både tager ansvar for jeres egne afdelinger og for det samlede Rosenholm. Ledergruppen er i gang med et udviklingsforløb med bistand fra en ekstern erhvervspsykolog, som understøtter samarbejdet og udviklingen af en fælles ledelsespraksis. Den ene af de to nye afdelingsledere skal desuden varetage en stedfortræderfunktion for centerlederen.

Rosenholm har mange styrker: Dygtige og engagerede medarbejdere, gode fysiske rammer og en aktiv pårørendegruppe. Samtidig er der vigtige udviklingsopgaver. Der skal fortsat arbejdes med at styrke den faglige kvalitet, sikre en stabil drift og udvikle en kultur præget af samarbejde, trivsel og faglig stolthed. Her får du mulighed for at gøre en konkret forskel som leder.

Vi søger to afdelingsledere med en relevant pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse og gerne erfaring med personaleledelse og faglig ledelse. Du er tydelig og nærværende, skaber tillid og følgeskab og kan både inddrage medarbejderne og træffe de nødvendige beslutninger. Du har gode samarbejdsevner, blik for den daglige drift og et stærkt engagement i borgernes livskvalitet og udvikling. Og du har lyst til at bidrage aktivt til et ledelsesteam, hvor man hjælper hinanden og tager et fælles ansvar.

Som afdelingsleder på Rosenholm får du et introduktionsforløb, som sikrer dig en god start, og du bliver en del af en organisation med ambitioner om hele tiden at udvikle kvaliteten i indsatsen for borgerne.

Læs den fulde job- og personprofil (pdf), hvor stillingerne og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Hvis du har spørgsmål om stillingerne, er du velkommen til at kontakte centerlederen på Rosenholm Laura Farcinsen på tlf. 2239 5712 / rohlsf@herning.dk eller partner i Genitor Christian Roslev på tlf. 2520 1505 / chro@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 29. november 2026.

Ansøg