Vil du stå i spidsen for arbejdet med at skabe og udbrede viden om idræt og folkeoplysning, herhjemme og i verden omkring os? Har du kendskab til idræt, folkeoplysning og akademisk vidensproduktion? Kan du bidrage til at sætte en tydelig retning for Idan i den offentlige debat med afsæt i instituttets oplysningsarbejde og forskningsbaserede analyser? Har du forståelse for, hvordan man udvikler en dansk og international vidensorganisation gennem partnerskaber og indtægtsdækkede aktiviteter – uden at sætte instituttets uafhængighed over styr? Så kan du blive Idans nye direktør.

Idans formål er at skabe overblik over og indsigt i idræt og folkeoplysning, nationalt og internationalt. Idan analyserer konsekvenser af og perspektiver ved politiske initiativer og stimulerer debat om centrale spørgsmål i folkeoplysning og idrætspolitik.

Kerneydelsen er forskningsbaserede analyser og viden, som anvendes af aktørerne inden for idræt og folkeoplysning, og som instituttet bringer i spil i debatten om civilsamfundets udfordringer.

Som daglig leder skal du kombinere stor administrativ interesse med et fagligt og politisk udsyn på instituttets områder. Din opgave er at udvikle Idans centrale rolle som inspirator for frivillige ledere, ansatte, beslutningstagere og offentligheden generelt. 

Til daglig får du et tæt samarbejde med en kompetent og erfaren ledergruppe, med passionerede og fagligt stærke medarbejdere på kontoret i Aarhus, og med en engageret bestyrelse udpeget af kulturministeren.

Du har en tillidsbaseret og anerkendende personlig ledelsesstil. Du kan lede specialiserede vidensmedarbejdere i en flad struktur, og du ser trivsel i din organisation som forudsætning for at skabe de bedste resultater.

Læs mere om Idan og stillingen i denne job- og personprofil (pdf).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Carl Holst, tlf. 4032 5210 eller partner i Genitor Tina Overgaard, tlf. 3141 0582.

Ansøgningsfristen er onsdag den 10. marts  2021.

Du søger stillingen ved at klikke på ”Ansøg” nedenfor. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøg