Vi har 98 kommuner. Mange af dem er godt ledet, enkelte er dårligt ledet. Forskellene mellem de bedst og de dårligst ledede kommuner er markante, og de viser sig bl.a. i de muligheder, medarbejderne har for at løse kerneopgaverne effektivt, og dermed også i de velfærdsydelser, borgerne får, og de rammebetingelser, som virksomhederne har. Forskellene viser sig selvfølgelig også i kommunernes evne til at tiltrække dygtige ledere og medarbejdere.
Kommunerne samarbejder på mange områder, men samtidig konkurrerer de: om borgere, der vil bosætte sig, om virksomheder, der vil investere og skabe arbejdspladser, og ikke mindst om dygtige ledere og medarbejdere. Konkurrencen bliver endnu hårdere i fremtiden, og topledelse – både politisk og administrativ – bliver vanskeligere og vigtigere. Derfor vil fremtidens vinderkommuner være de bedst ledede.
Dårligt ledede kommuner er bl.a. karakteriseret ved, at ingen reelt ønsker at påtage sig ansvaret for vanskelige opgaver, at arbejdsdelingen er uklar, eller at den politiske ledelse (kommunalbestyrelsen) og den administrative ledelse (direktionen) reelt kæmper om magten. Den kamp har meget sikre vindere – og det er nabokommunerne! I de dårligst ledede kommuner træffes beslutninger uden linje, og der vedtages politikker, som ikke implementeres. Medarbejdere stresses af mangel på retning og prioritering og nogle gange også af for mange aktindsigter. Og tilsynsmyndigheder og ombudsmanden overbelastes af klagesager, men det er en anden historie.
I de bedst ledede kommuner samskaber kommunalbestyrelsen og direktionen – sammen med borgere og virksomheder – demokratisk overskud. De bedst ledede kommuner evner at udvikle, vedtage og implementere sammenhængende fremsynet politik, som skaber velfærd for borgere, foreninger og virksomheder, og de evner at gøre det i en konstruktiv dialog med omgivelserne.
Politisk lederskab
Kommunalbestyrelsen har en dobbeltrolle, der for det første handler om at udøve politisk lederskab, og for det andet handler om at udøve god arbejdsgiveradfærd.
Kommunalbestyrelsen udøver politisk lederskab, når den – gerne med kvalificeret sparring og rådgivning fra direktionen – bestemmer, hvilke opgaver der skal løses, og hvorfor de skal løses; når kommunalbestyrelsen sætter retning for kommunens udvikling og for administrationens opgaveløsning. Politisk lederskab handler om at træffe strategiske valg om, hvilken kommune vi ønsker at være og blive. Det forudsætter evne til at tænke langsigtet og mod og vilje til at vælge til og fra, og det forudsætter også en realistisk erkendelse af de udgangspunkter – styrker og svagheder – man har, for der er ikke frit valg på alle hylder.
God arbejdsgiveradfærd
Kommunalbestyrelserne er bestyrelser for meget store driftsorganisationer – ofte med tusindvis af ansatte. Kommunalbestyrelserne har derfor også en vigtig opgave, der handler om at udøve god arbejdsgiveradfærd. Kommunalbestyrelsen udøver god arbejdsgiveradfærd, når den giver direktionen et stort og tillidsfuldt ledelsesrum til sammen med organisationens ledere og medarbejdere at finde ud af, hvordan opgaverne løses bedst muligt.
I de dårligst ledede kommuner insisterer kommunalbestyrelsen (eller borgmesteren/udvalgsformanden) på selv at løse de ledelsesopgaver, som kommunen betaler ansatte ledere for at varetage. Det er selvfølgelig dumt, fordi kommunalbestyrelsen (borgmesteren/udvalgsformanden) så vælger at overbebyrde sig selv og samtidig spilde gode lønkroner.
I de bedst ledede kommuner giver kommunalbestyrelsen de ledere, der er ansat til at lede, mulighed for rent faktisk at gøre det. Her får lederne ledelsesrum til sammen med medarbejderne at finde ud af, hvordan de opgaver, som kommunalbestyrelsen stiller, løses bedst muligt. Her tydeliggør kommunalbestyrelsen de krav og forventninger, man har. Man fokuserer på at udøve ledelse aforganisationen og på at give de ansatte ledere et godt grundlag for at udøve ledelse i organisationen. Her sætter kommunalbestyrelsen retning og rammer og frisætter administrationen.
Kommunerne er underlagt statslig budgetstyring og proces- og detailregulering, som mange kommuner sikkert oplever som snærende. Det ændrer ikke på, at kommunalbestyrelserne i meget stor udstrækning selv bestemmer, hvordan de vil tilrettelægge deres arbejde, og om de vil udøve politisk lederskab og god arbejdsgiveradfærd. De enkelte kommunalbestyrelser har dermed også afgørende indflydelse på, om de vil være blandt fremtidens vinderkommuner. Det håber vi, at mange af de nyvalgte kommunalbestyrelser vil have ambitioner om.
Af Henning Meldgaard, Stefan Andersen og Mette Højbjerg.
