Vi lever i en tid, hvor ledelse bliver mere og mere vigtig. Vi lever også i en tid, hvor tilliden til ledelse falder, og hvor stadig færre ønsker at blive ledere. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, og det haster.
Et meget omfattende amerikansk studie af mere end 1.000 virksomheder fordelt på 30 forskellige industrier over en 60-årig periode viser, at toplederne spiller en stadig større rolle for virksomhedernes resultatskabelse. Den såkaldte CEO-effekt er stigende gennem hele perioden. Der er al mulig grund til at tro, at det samme gør sig gældende i Danmark, for de samme megatrends genfindes her i landet. Det er f.eks. kortere produkt livscyklusser, et stadig mere dynamisk forretningsmiljø med skærpet konkurrence.
Samtidig viser andre studier, at tilliden til toplederne falder, og at motivationen for at blive leder styrtdykker. Stadig færre ønsker at påtage sig et ledelsesansvar – og det gælder i særdeleshed i den offentlige sektor.
Det kalder på handling.
Der er en opgave for den enkelte leder, der handler om at finde en afløser, der kan tage over, hvis lederen får en tagsten i hovedet. Faktisk er der en klog kvinde, der har sagt, at det er den første opgave, man skal løse som ny leder. Det er desværre en opgave, som langt de fleste ledere forsømmer. Og det er en forsømmelse, som alt for mange topledere lader deres mellemledere slippe afsted med.
Der er en opgave for toplederne, som handler om at sørge for, at deres virksomheder har igangsat systematiske talentudviklingsprogrammer, hvor virksomhedens ledertalenter spottes og får mulighed for at udvikle og afprøve deres talent. Det er en opgave, som for mange topledere forsømmer. Og det er en forsømmelse, som for mange bestyrelser lader deres topledere slippe afsted med.
Der er en fælles opgave for ledere, topledere og bestyrelser, som handler om at fortælle de gode historier om ledelse. Det handler ikke om, at ledelse skal glorificeres, eller om, at ledere skal gøres til superhelte. Det handler blot om, at ledelse er så vigtigt, at vi ikke skal overlade det til de få, der er motiveret for ledelsesopgaven af alle de forkerte grunde som magt, prestige og penge.
PS! Det er blevet moderne at tale om lederløse organisationer. Det er paradoksalt, for det findes ikke. I alle organisationer er der nogle, der udøver ledelse. Det kan godt være, at de, der udøver ledelse, ikke har titel af ledere, og at de ikke har et formelt ledelsesansvar. Det kan også godt være, at de, der har titel af ledere, reelt ikke udøver ledelse. Det ændrer ikke på, at i alle organisationer er der nogle, der udøver ledelse. I bedste fald er mange involveret i ledelsesudøvelsen. Og i allerbedste fald er de rigtige involveret.
Af Henning Meldgaard Nielsen og Tina Overgaard, partnere i Genitor
Bragt i Jyllands-Posten og Politiken.
Se alle updates