Den nye SVM regering vil reformere den offentlige sektor. Men – og det er et meget væsentlig men – regeringen fokuserer tilsyneladende kun på kommuner og regioner. Det er uambitiøst. Hvis vi skal have en sammenhængende offentlig sektor, så skal reformer omfatte HELE den offentlige sektor – også centraladministrationen.
Den nye SVM regering lægger i sit reformprogram op til omfattende reformer af den offentlige sektor. Det er der al mulig grund til at hilse velkommen, for den offentlige sektor står overfor meget store udfordringer de kommende år. Og det i et omfang, hvor grundlaget for den universelle velfærdsmodel ifølge professor Nina Smith kan erodere.
Regeringen siger, at den vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af børnehaver, folkeskoler og plejecentre (som nu skal kaldes plejehjem) i velfærdssamfundets historie. Regeringen vil også reformere beskæftigelsessystemet. Her skal de kommunale jobcentre nedlægges, og a-kasserne og private aktører skal spille en større rolle. Og der skal spares 3 milliarder kr.
Det er imidlertid symptomatisk, at regeringen vil reformere beskæftigelsessystemet, uden at der er nogen overvejelser om, hvilken rolle Beskæftigelsesministeriet og herunder Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked skal spille. Regeringen lægger op til, at opgaverne skal fordeles anderledes, inden man har besluttet, hvilke opgaver der skal løses? Det havde måske været en god ide først at definere, hvilke opgaver der skal løses, og så at vurdere, hvem der er bedst til at løse dem. Reformstrategien svarer til at vaske trapper nedefra og op – uden at nå til øverste trin.
Hvis vi skal have en sammenhængende offentlig sektor, så er det afgørende, at man reformerer hele styringskæder, når man reformerer. Men det er op ad bakke. Det ser ud til, at regeringen fortsætter en lang tradition for, at de reformer, der besluttes på Christiansborg, alene skal omfatte de yderste led.
Regeringen Anders Fogh Rasmussen II gennemførte i 2007 strukturreformen, hvor 278 kommuner blev til 98 kommuner og 14 amter blev til 5 regioner. Hvor mange departementer blev nedlagt eller sammenlagt? Ingen. (Vi ved godt, at nye regeringsdannelser altid indebærer ressortomlægninger – men det har ikke noget med reformer at gøre).
Regeringen Mette Frederiksen I frisatte i 2021 syv kommuner på udvalgte velfærdsområder. Hvor mange statslige styrelser eller departementer blev frisat? Ingen! Mette Frederiksen kaldte det selv ”en vild ide”. Man kan konstatere, at vildskaben ikke rakte til frisættelse i centraladministrationen.
Sidst vi havde en regering med deltagelse af S og V, var Anker Jørgensen III i 1978-1979. Det er snart 45 år siden. I den forgangne periode er kommunerne ændret fuldstændigt. Amterne er nedlagt. I sammenligning er det slående, at SV-regeringens ministerliste næste 1:1 ligner SVM regeringens ministerliste (Dengang 21 ministre. Nu 23). Man kan næste få indtryk af, at tiden har stået stille på det centrale niveau.
Lad os understrege: Der er mange grunde til at reformere, hvis vi fortsat skal have en velfungerende offentlig sektor. Og der er al mulig grund til at tænke i sammenhængende styringskæder, når man reformerer. Og det er sund fornuft at starte øverste i styringskæden.
PS! SVM regeringens reformprogram har fået den noget uheldige titel ”Velfærd 2.0”. Hvis man har fulgt forvaltningspolitikken de sidste år, så ved man, at mange kommuner i årevis har arbejdet på at udvikle ”kommune 3.0”. Disse kommuner må føle sig slået hjem i ludo, når de nu kan læse, at regeringen har ambitioner om at udvikle velfærd 2.0. Men det illustrerer måske meget godt, at den egentlige fornyelse af den offentlige sektor i dag sker nedefra.
PPS! Regeringen vil som nævnt frisætte folkeskolerne. Undervisningsminister Mathias Tesfaye opfordrer nu skolerne til at begrænse brugen af skærme. Han understreger, at skolerne fortsat skal have selvbestemmelse. Og han siger samtidig, at det kan ende med lovgivning, hvis tendensen fortsætter med at gå den forkerte vej. Det kan man kalde siciliansk frisættelse: Enten gør skolerne frivilligt dét, ministeren ønsker, eller også griber ministeren ind og tvinger dem med ny lovgivning. Man ser det for sig: de frisatte skoler skal nu til at måle, registrere og indrapportere elevernes skærmtid, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal føre tilsyn, kontrollere og sanktionere, hvis skærmtiden stiger. Og samtidig gør vi selvfølgelig op med bureaukratiet og de kolde hænder?
Af Henning Meldgaard og Tina Overgaard, partnere i Genitor
Bragt i Altinget d. 23. februar 2023.
Se alle updates
