Statsministeren synes, at det var en ”ret vild ide” at frisætte syv kommuner på væsentlige velfærdsområder. Vi synes, det er en rigtig god ide. Vi synes faktisk, at ideen om frisættelse er så god, at den også må kunne bruges i staten og – nu bliver det rigtig vildt – sågar i centraladministrationen. Det kan blive godt, hvis Regeringen og Folketinget tør. Tør I?

Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin åbningstale i 2021, at vi har brug for en Nærhedsreform, hvor vi skruer ned for detailstyring oppefra og skruer op for faglighed og ledelse ude på institutionerne. Og så foreslog hun at frisætte syv kommuner på et af de store velfærdsområder.

Det var ifølge statsministeren en ”ret vild ide”, og hun var selv åben om, at det bliver svært. Men hun tilføjede også, at der ingen fribilletter er:

”Det bliver ikke nemt. Men det kan blive godt” – sagde hun. ”Rigtig godt. Hvis vi tør”.

Vi stempler ind på det hele. Det er en rigtig god ide at frisætte i den offentlig sektor.

Man vasker trapper oppefra

Vi har selv den meget vilde ide, at man kan frisætte ikke bare i den kommunale sektor, men også i den statslige sektor – og måske endda noget så vildt som at frisætte i centraladministrationen. (For realiteten er jo den, at når det handler om Nærhedsreformen, så er der givet fribillet til centraladministrationen. Statsministeren vil frisætte fra regulering ovenfra og nævner så: Kommuner, fagforeninger, patientforeninger, forældrebestyrelser og Folketinget. Det er bemærkelsesværdigt, at hun ikke nævner centraladministrationen. Man vasker altså bedst trapper oppefra).

Kan man frisætte ministerier fra noget af Finansministeriets detailstyring? Og kan man frisætte styrelser og institutioner fra noget af departementernes detailstyring? Vi tror på det, og vil gerne give et konkret eksempel, som vedrører hele centraladministrationen: Den finansministerielle stillingskontrol.

Finansministeriets kontrol

Finansministeriet udøver stillingskontrol, og det betyder, at alle ministerierne skal anmode Finansministeriet om godkendelse til oprettelse af stillinger i lønramme 37 eller derover. Anmodningen skal sendes på et særligt skema, og ministeriet skal ifølge budgetvejledningen redegøre for:

Man kan mene, at kontrol er godt. Men når det handler om Finansministeriets stillingskontrol, så er det tilsyneladende ikke godt nok. Rigsrevisionen har i august 2021 i sin beretning om revisionen af statens forvaltning i 2020 kritiseret Finansministeriet for ikke i tilstrækkelig grad at have overvåget, om ministerierne omgår reglerne om stillingskontrol. Det gør de i mange tilfælde. Rigsrevisionen har undersøgt individuelle kontrakter, som syv ministerier har indgået, og revisionen har fundet fejl i hele 73% af dem.

Frisæt syv ministerier

Man kan så vælge at gå to veje.

  1. Man kan vælge at stramme op, skærpe kontrollen og lave flere proceskrav. Man kan ansætte flere kontrollanter, og man kan måske også indføre sanktioner overfor ministerier, der omgår kontrollen. Og man kan også styrke Rigsrevisionens kontrol med Finansministeriets Stillingskontrol.
  2. Man kan også vælge helt at droppe stillingskontrollen og have tillid til, at de enkelte ministerier og styrelser selv er i stand til at holde sig inden for det lønsumsloft, der gælder i forvejen, og man kan vælge at have tillid til, at ministerier og styrelser selv er i stand til at vurdere, hvordan den lønsum, de har, anvendes bedst muligt.

Man kan tilføje: Hvis Finansministeriet er de mest kvalificerede til at vurdere, hvordan ministerier og styrelser bedst anvender deres lønsum, så har hele centraladministration et massivt problem. Vi har meget stor tillid til Finansministeriets kompetencer. Men hvis ikke topledelserne i de enkelte departementer og styrelser selv er de bedste til at vurdere, hvordan man bedst organiserer sig, og hvordan lønsummen bedst anvendes i forhold til at løse organisationernes kerneopgaver, så er den gal; som i rigtig gal.

Vi er med på, at frisættelse i centraladministrationen er en meget vild ide. Måske kunne man udvælge syv ministerier eller styrelser, som kunne frisættes fra detailstyring oppefra. Det kunne eksempelvis være fra stillingskontrollen. Det kunne også være fra den departementale styring, der ofte udøves, når styrelser skal ansætte chefer. Det kunne også – hvis det nu skal være fuldstændigt vildt – være fra konsulentstoppet. Eller anden detailstyring oppefra. Vi kommer gerne med flere konkrete ideer.

Vi er sikre på, at det kan blive godt, hvis I tør. Tør I?

Af Henning Meldgaard Nielsen og Tina Overgaard, partnere i Genitor

Bragt på Altinget d. 15. august 2022.