Af Tina Overgaard & Henning Meldgaard Nielsen, partnere i Genitor

Det glade budskab er, at den offentlige sektor i Danmark helt generelt er velfungerende og velledet! Danmark klarer sig godt i snart sagt en hvilken som helst international sammenligning.

Det triste budskab er, at velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, ikke er langtidsholdbart. Det er ikke ment som en kritik af de offentligt ansatte medarbejdere og ledere; de gør det rigtig godt.

Det er en konstatering af, at den offentlige sektor vil have svært ved at følge med på grund af de offentlige opgavers særlige karakter. Et symfoniorkester kan ikke øge produktiviteten ved at spille 20 % hurtigere eller ved at tage nogle instrumenter ud, sagde den amerikanske økonom Baumol. Den offentlige sektors opgaver minder i kraft af deres servicekarakter om symfoniorkestrets.

Den offentlige sektor kører længere og længere på literen; produktiviteten er rent faktisk steget (selvom det er svært opgaverne taget i betragtning). Alligevel oplever de fleste danskere, at ældreplejen, sundhedsvæsenet, daginstitutionerne og folkeskolen er blevet dårligere de seneste år. Og næsten to tredjedele af danskerne forventer en endnu dårligere velfærdsservice i de kommende år. De har noget at have deres forventninger i: Kommunerne er netop nu ved at vedtage budgetter for 2020. Mere end 80 af de 98 kommuner står overfor at vedtage besparelser.

Det kan godt være, at vi samlet set kommer til at bruge flere penge på offentlig velfærdsservice. Men det ændrer helt sikkert ikke på, at langt de fleste brugere og pårørende kommer til at opleve, at der sker serviceforringelser.

Demografien er en udfordring: Vi bliver flere (og flere småbørn og ældre), der efterspørger velfærdsservice. Nogle taler om sund aldring, men det ændrer ikke på, at demografien udfordrer. Det er samtidig et grundvilkår, at når vi bliver rigere – og det gør vi heldigvis – så efterspørger vi bedre ældrepleje, bedre sygehuse, bedre dagpasning og bedre folkeskoler. Det er en efterspørgsel, som det vil være meget, meget svært at imødekomme – selv med stigende skatter.

Vi skylder hinanden – og ikke mindst de offentligt ansatte – at begynde at diskutere mere åbent, om vi vil have god offentlig service på færre områder, eller om vi vil have en dårligere offentlig service fordelt over hele linjen? Eller lidt anderledes formuleret: Skal symfoniorkestret spille et mindre repertoire, eller skal vi erstatte symfoniorkestret med en kvintet?

Vi skal gerne undgå, at skibet går ned, mens musikken spiller.

PS! Tænketanken Kraka og Deloitte har i fællesskab udgivet rapporten ”Small Great Nation. Mission possible?”.  Den beskriver perspektiverne ovenfor, og den kan meget varmt anbefales.

Se alle updates