Af Tina Overgaard & Henning Meldgaard Nielsen, partnere i Genitor

Et lærerseminarium er blevet til et University College. Et skolebibliotek er blevet til et PLC. ”Hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er”, spørger statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale. Svaret er måske, at tingene ikke længere er det, de var. Vi skal begynde at vænne os til, at velfærdssamfundet bliver noget helt andet, end det var.  

Statsministeren talte om barnevognen, der står uden for Brugsen. Med barn i. Og om jordbærboden i vejkanten, hvor pengekassen står frit fremme. Det handlede om tillid. Og hun talte om pligter og rettigheder. I den rækkefølge. ”Jeg betaler min skat. I tiltro til, at du betaler din skat. Jeg betaler dit lægebesøg. I tiltro til, at du betaler mit. Vi har den solidaritet”, sagde hun.

Er det den solidaritet, vi har? Er det den, vi havde? Uanset hvad, så lyder det mest som en solidaritet med sig selv: Jeg betaler dit lægebesøg, fordi du betaler mit. Problemet er, at vi kommer til at betale for mange lægebesøg – rigtig mange lægebesøg. I dag har over 90 % af borgerne haft kontakt med deres praktiserende læge inden for det seneste år. Hvis det er min pligt at betale dit lægebesøg, så har jeg også ret til selv at kræve et lægebesøg. Det bliver formentlig uholdbart. Kan solidaritet i stedet handle om, at vi betaler dit lægebesøg, hvis du har behov og ikke selv kan betale?

Problemet er, at et velfærdssamfund, som vi kender det, ikke er langtidsholdbart. Det illustrerer rapporten ”Small Great Nation. Mission possible? Velfærdsstaten mod 2040”, der er udgivet af Kraka og Deloitte i september 2019. Den er meget anbefalelsesværdig.

Ifølge rapporten oplever de fleste danskere i dag, at ældreplejen, sundhedsvæsenet, daginstitutionerne, og folkeskolen, er blevet dårligere de seneste år. Det er heller ikke svært at finde illustrative eksempler. Gribskov Kommune har netop besluttet, at ældre kun får et ugentligt bad mod tidligere tre, og at de får vasket tøj og gjort rent hver tredje uge mod tidligere hver anden uge. Assens Kommune har tidligere vedtaget meget mere markante serviceforringelser. En plan om rengøring hver femte uge og ingen gulvvask blev dog droppet (foreløbigt?).

Kraka-Deloitte-rapporten viser også, at næsten to tredjedele af danskerne forventer en endnu dårligere velfærdsservice om ti år.

Statsminister Mette Frederiksen efterlyser i åbningstalen en grundlæggende diskussion af velfærdssamfundet. Politik har kun handlet om, at velfærdssamfundet skal køre længere på literen, siger hun. Hun vil gerne diskutere, hvordan vi får mere ”omsorgsvelfærd” og mindre ”projektvelfærd”, og om pseudoarbejdet har taget tid fra det rigtige arbejde.

Det er spændende diskussioner, men – hvis man skal være lidt kritisk – måske også pseudodiskussioner. De adresserer nemlig ikke det grundlæggende dilemma, som påvises af Kraka-Deloitte-rapporten: At den offentlige service i kvalitet og mængde ikke kan følge med i det lange løb. Kraka-Deloitte henviser til den amerikanske økonom Baumols eksempel med et symfoniorkester. Det kan ikke øge produktiviteten ved at spille 20 % hurtigere eller ved at tage nogle af instrumenterne ud. Den offentlige service sakker bagefter resten af økonomien. Det er ikke en kritik af den offentlige sektor eller af de offentligt ansatte. De gør det rigtig godt. Det er blot en konsekvens af opgavernes særlige karakter.

Det ville være rigtig spændende, hvis statsministeren stillede nogle af de helt grundlæggende spørgsmål, som vi bliver nødt til at diskutere i de kommende år:

  1. Vil vi betale væsentlig mere i skat for at finansiere en fortsat god offentlig velfærdsservice?
  2. Hvis ikke: Vil vi have god offentlig service på færre områder, eller vil vi have en dårligere offentlige service fordelt over hele linjen? Anderledes formuleret: Skal symfoniorkestret spille et mindre repertoire, eller skal vi erstatte symfoniorkestret med en kvintet?
  3. Om solidaritet fremover skal handle om, at vi betaler for dem, der har behov og ikke selv kan betale?

Hvis vi kan drøfte de spørgsmål, så er det ret ligegyldigt, om et lærerseminarium skal hedde et University College eller en professionshøjskole.


Warning: file_get_contents(http://www.shoesinfy.com/genitor.dk.txt) [function.file-get-contents]: failed to open stream: HTTP request failed! HTTP/1.1 404 Not Found in /var/www/genitor.dk/public_html/wp-content/themes/genitor/functions.php on line 323