Af Malene Kjær-Jepsen og Anne Schødts, chefkonsulenter i Genitor og forfattere til bogen Kærlig hilsen fru Hansen, den offentlige sektor tilbage til virkeligheden.

Et menneske vil bare ses som et menneske,
men også som noget andet end andre mennesker.” 

Sådan siger kineseren San til sin danske kone i forfatter Jesper Wung Sung´s  roman ”En anden gren”. Romanen er en fortælling om kærligheden og kulturmødet mellem Jesper Wung Sung´s kinesiske oldefar San Wung Sung, der kom til Danmark i starten af 1900-tallet som en levende rekvisit i Tivolis Kina-udstilling, og hans danske oldemor Ingeborg Danielsen.

Og hvad har det så at gøre med offentlig ledelse i 2019?

For os rammer ovenstående citat hovedet på sømmet i forhold til den opgave, som offentlige ledere står over for i disse år. At skabe rum og incitament til, at medarbejdere ser den enkelte borger som et menneske … Men også som noget andet end andre mennesker.

”Jeg vil ikke blot være et nummer i rækken, men mødes som det menneske, jeg er” er et budskab, der ofte går igen, når vi taler med borgerne om deres møde med den offentlige sektor.

Set i det lys, bør offentlige ledere være nysgerrige på at finde svaret på dette spørgsmål: Hvordan træner jeg mine medarbejdere (og måske også mig selv) i ”bare” at se en borger som et menneske, men også som noget andet end andre mennesker?   

Vores invitation til offentlige ledere er at sætte fuldt blus på at lede i grænselandet… Og hvad mener vi så med det?

Ledelse i grænselandet handler netop om Wung Sung-citatet. Det handler om at lede medarbejdere, der ser mennesker, og gøre dem kompetente til netop den disciplin. Det handler om nogle ret basale færdigheder, som at se folk i øjnene, lytte før man taler, at signalere at man vil vedkommende. Om at turde sætte andre typer af hjælp og løsninger i spil, fordi det giver mening for borgeren og er det, I sammen kan mærke, er det helt rigtige. Færdigheder, som ikke er så lette at krydse af på at skema, men som betyder alverden for de mennesker, det offentlige er sat i verden til at hjælpe. Løsninger, som er svære at benchmarke, fordi de ikke nødvendigvis kan kategoriseres. Løsninger som vil udfordre dig som leder, fordi de kræver, at du slipper kontrollen en anelse mere, end hvad føles godt. Det har Rikke Rødekilde, som er jobcenterchef i Varde Kommune, oplevet på egen krop:

”At lede med et reelt fokus på, hvad der giver mening for borgerne, kræver, at jeg som leder er i stand til selv at træde et skridt tilbage. Jeg er vant til at sidde for bordenden og i mange sammenhænge lave konklusionen, så det er en udfordring. Der skal reelt skabes plads til forskellighed, så jeg er i den grad nødt til at udfordre min egen risikovillighed.” 

Ledelse i grænselandet

Ledere skal balancere mellem et systemmindset med fokus på systemets behov for styring og et borgermindset med fokus på et, for borgerne, meningsfuldt liv. Det kan være dilemmafyldt, fordi de to ting ikke altid er forenelige. I et systemmindset måles der sjældent på mening og følelser, som er vigtige parametre i et borgermindset. Så det kræver modige og kreative ledere at få det til at gå op i en højere enhed. Når der kaldes på mere borgerinvolvering og samskabelse, skal de offentlige ledere træne deres medarbejdere i på den ene side at se og tage hensyn til det enkelte menneske og på den anden side at håndtere krav fra diverse styringsredskaber, som i værste fald modarbejder borgerbehovet. Og så er det at ledelsesopgaven bliver en lille smule uoverskuelig.

Vores bedste bud på, hvordan ledere kan navigere i det dilemma, er, at I skal være bevidste om, hvornår I er i fagland, og hvornår I er i grænselandet med fokus på livet i borgerland. Helt konkret opfordrer vi til, at du træner dig selv og dine medarbejdere i nedenstående tre ting.

Når du skal fremme et borgermindset, så start med at tænke i 1 – 2 – 3 i stedet for 3 – 2 – 1:

  1. Borgerland: Stil spørgsmål, før du giver svar (forstå borgeren)
  2. Grænseland: Skab mening sammen med borgeren (sæt det rigtige hold, hvor kommunen ikke altid er hele løsningen)
  3. Fagland: Gør det muligt (glem faggrænser og siloer)

Vores erfaring fra praksis er, at ledere i det offentlige træffer langt de fleste beslutninger og leder langt det meste af tiden i fagland.

Annette Lund, konstitueret Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør i Kolding Kommune har erfaring med at vende det på hovedet og starte i borgerland:

”Det er supersvært at arbejde 1-2-3! Pludselig handler det om at vende sin faglighed om og holde igen med at give svar. Vi skal turde være nysgerrige på borgeren meget længere, end vi egentligt har lyst til. Det er vildt provokerende for en knalddygtig fagperson ikke at kunne fyre løs med løsningsforslag. Til gengæld kræver det knivskarp faglighed, at kunne ”fange ind”, hvad der reelt er på spil i borgerens hele liv og gøre det muligt at give hver enkelt borger lige præcis den indsats, der giver mening i hans eller hendes liv.”

Ledelse i grænselandet kræver tæt ledelse – ellers vil vi blive ved med at arbejde ud fra den logik, der har præget den offentlige sektor i rigtig mange år – det er svært at ændre mindset. Men hvad nu hvis vi bruger vores høje faglighed på individuelle løsninger, der vækker en helt anden form for mening og motivation hos den enkelte borger? Sker det (magiske) så? At borgerne oplever at være ”Et menneske der bliver set som et menneske, men også som noget andet end andre mennesker.”