Af Henning Meldgaard Nielsen & Tina Overgaard, partnere i Genitor

I Bertolt Brechts skuespil Galileis liv er der dette replikskifte:

Vi er så heldige i Danmark, at vi ikke har brug for helte. Vi har brug for dygtige ledere – også i den offentlige sektor. Og vi er så heldige, at vi har rigtig mange af dem!

De offentlige ledere har brug for et stort ledelsesrum. De (og vi) er så uheldige, at dét har de meget sjældent. Vi har rigtig mange dygtige ledere i den offentlige sektor, som får for ringe muligheder for at udøve god ledelse. Det er ulykkeligt, for det indebærer et velfærdstab – for os alle sammen.

Regeringen har med nedsættelsen af Ledelseskommissionen i 2017 sat spot på offentlig ledelse. Det er rigtig godt, fordi god ledelse gør en rigtig stor forskel – også i den offentlige sektor. Ledelseskommissionen har givet en række gode anbefalinger, og Regeringen har i 2019 fulgt op med udspillet En offentlig sektor rustet til fremtiden. Ledelse og kompetencer i den offentlige sektor. Det er alt sammen godt. Men det kunne være endnu bedre.

Det gælder for både Ledelseskommissionens anbefalinger og Regeringens udspil, at der fokuseres rigtigt meget på den enkelte leder. Det spejles f.eks. i Ledelseskommissionens opfordring til, at ledere skriver et personligt ledelsesgrundlag. En opfordring som Regeringen bakker op om. Fokuseringen på den enkelte leder er uheldig, fordi ledelse er en holdsport. Man udøver ledelse sammen med andre; sammen med lederkolleger i ledergrupper og sammen med medarbejdere som distribueret ledelse. I takt med en øget kompleksitet og et større forandringspres bliver begge dele vigtigere og vigtigere.

Det gælder også for både Ledelseskommissionen og Regeringen, at der fokuseres for lidt på politisk lederskab og på de rammer (eller barrierer), som den politiske ledelse skaber for de administrative ledere.   Når man spørger offentlige ledere, hvad der er den største hindring for at udøve god ledelse, så siger de, at det er den politiske virkelighed. Det sker for ofte, siger Regeringen, at politikere og overordnede topledere tyr til lag-på-lag regler og detailstyring. Ja! Regeringens egen fraværspakke til alle landets gymnasier viser, at det er en ren tilståelsessag. Den permanente reorganisering, der har ramt dele af den statslige forvaltning, er heller ikke med til at give lederne mere plads til ledelse.

Regeringen forpligter i En offentlig sektor rustet til fremtiden alle statslige institutioner til at følge op på Ledelseskommissionens anbefalinger, og toplederne får et særligt ansvar for det. Regeringen opfordrer også alle kommuner og regioner til at følge op. Det er godt. Det ville være endnu bedre, hvis Regeringen også selv ville forpligte sig på at skabe bedre rammer for offentlig ledelse. Regeringen er selv arbejdsgiver for 12.000 ledere og 182.000 medarbejdere. Det giver rigtig gode muligheder for aktivt at bruge arbejdsgiverrollen til at skabe ledelsesrum, til at fremme mobilitet og til at skabe ligestilling – hvis man vil det? Kan man høre Gandhi sige, Regeringen kan selv være den forandring, den ønsker at se i verden?

Vi er stadig så heldige, at vi ikke behøver helte; vi har ikke brug for Den Store Leder. Vi har brug for, at gode ledere og medarbejdere sammen engagerer sig i at skabe god ledelse. Vi har brug for ledelsesrum, der er så store, at der er plads til mange, og ledelsesrum, der har udsigt.