Der var engang for ikke så længe siden, hvor den amerikanske økonom og nobelprisvinder Milton Friedman formulerede Friedman doktrinen: The business of business is business. Det betyder på godt dansk: private virksomheder skal tjene penge. Det er enkelt og ligetil; der er én bundlinje. Punktum.

Hvorfor gøre det mere kompliceret end det er? Fordi det er mere kompliceret. Nu siger de to professorer Steen Hildebrandt og Katherine Richardson, at the business of business is much more than business. Private virksomheder skal fortsat tjene penge. Men det handler ikke længere kun om at tjene penge. Det handler også om, hvordan man tjener penge. Det har Hildebrandt og Richardson ikke fået nobelprisen for at sige, men prøv at spørge Danske Bank og Falck om, hvem der har ret.

Verden har ændret sig. Den private og den offentlige sektor konvergerer, og det har store konsekvenser for lederne i de to sektorer.

Det private politiseres. Der bliver stadig flere komplekse bundlinjer, stadig større krav om, at virksomhederne udviser samfundsansvar og stadig større eksponering af virksomhederne, og den måde de træffer beslutninger på, og de motiver, de lægger til grund. Det er ikke længere nok at have ret. Man skal også evne at få ret. Centrale interessenter skal opleve, at virksomhederne opfører sig ordentligt og ansvarligt. A new normal demands new standards, sagde Danske Bank. Og så demonstrerede banken i øvrigt, at det havde den slet ikke forstået; den handlede på måder, der ikke lever op til nogen som helst standard (ikke engang den standard Milton Friedman satte). Det må aktionærerne, bankkunderne og alle danskere i det hele taget så betale for i dag. Og det er ikke småpenge.

Samtidig med, at det private politiseres, så privatiseres det politiske. I den offentlige sektor bliver der stadig større fokus på kerneopgaven, kunderne og markedslogikker, og ledelsesmodeller fra den private sektor introduceres.

Det betyder, at private og offentlige ledere skal kunne navigere i og mestre rationaler, styringslogikker og forretningsmodeller fra de andre. Og de bedste ledere tænker mere i et os end i de andre.

Verden har ændret sig. Vi står overfor udfordringer, der er så store, at de ikke kan løses af de private virksomheder eller den offentlige sektor alene. De kan kun løses i et samspil mellem alle sektorer, og her får den tredje sektor – civilsamfundet – en så central rolle, at World Economic Forum taler om den tredje sektor som den primære sektor. Med tanke på hvidvask, Falck, SKAT og Tibetsagen, så er en væsentlig rolle at være med til at civilisere den private og den offentlige sektor.

Det forudsætter et tættere og mere konstruktivt samspil mellem den private sektor, den offentlige sektor og civilsamfundet. Det er svært, fordi sektorerne i realiteten fungerer som parallelsamfund. Der er al for ringe mobilitet og videndeling mellem sektorerne.

Vi skal have gjort op med parallelsamfundene. Det har vi i Genitor en ambition om at være med til. Vi er derfor med til at udvikle et nyt toplederudviklingsprogram – BEVIRK – som bringer topledere fra de forskellige sektorer sammen for at nedbryde grænserne mellem sektorerne. Vi er overbeviste om, at det kan lade sig gøre.

Se alle updates