Ledelseskommissionen er nedsat af regeringen for at understøtte bedre ledelse i hele den offentlige sektor. Det er en vigtig opgave, fordi den offentlige sektor løser livsvigtige opgaver, beskæftiger rigtig mange mennesker og koster rigtig mange penge – og fordi god ledelse gør en markant forskel. Det er også en meget udfordrende opgave, fordi den offentlige sektor i udgangspunktet allerede er meget velfungerende og velledet. Ja, der står velfungerende og velledet.
Det lyder måske overraskende i lyset af sagerne om SKAT, Tibet-kommissionen, sundhedsplatformen, chefbonusser i Banedanmark, havneskandalen i Vejle, møbelindkøb på VUC Syd og brintbusser med mere i Slagelse Kommune.
Det lyder måske også overraskende i lyset af den skingre debat om den offentlige sektor, vi desværre har fået. To forfattere har skrevet en bog om ledelseskrisen i konkurrencestaten, og de er her ”i al stilfærdighed nået frem til, at den offentlige sektor og dermed Danmark står i den største ledelseskrise siden 1864”. En ph.d.-stipendiat fra Aarhus Universitet trækker længere tråde bagud til reformationen og taler om ”en orwellsk Moderniseringsstyrelse, hvis magtfuldkommenhed datidens katolske kirke aldrig nogensinde har været i nærheden af”. Det lyder ikke stilfærdigt, men det kan selvfølgelig også være nødvendigt for nogle at råbe højt, hvis de vil høres.
Vi har en helt anden opfattelse af den offentlige sektor. Danmark er i dag et af de mest konkurrencedygtige, effektive, transparente og velfungerende samfund i verden blandt andet i kraft af en velfungerende og velledet offentlig sektor. Ja, der er ledelsesproblemer nogle steder i den offentlige sektor, og sådan må det være, når der er godt 40.000 ledere, men der er ikke en ledelseskrise. Problemerne skal løses, og de kan løses.
Hvis vi skal udvikle bedre ledelse i den offentlige sektor, så er det en god ide at starte med politikerne. Det er klogest at vaske trapper oppefra. På samme måde er det bedst at udvikle ledelse oppefra, og den offentlige sektor er politisk ledet.
Godt politisk lederskab handler om at sætte retning for organisationen og at sikre fremdrift og opbakning. Og det handler om at give ledere og medarbejdere mulighed for at bruge mest mulig af deres tid på kerneopgaven. Lidt anderledes formuleret så handler det om, at politikerne er klare på, hvad der skal laves, og hvorfor det skal laves, og at politikerne giver ledere og medarbejdere plads til af finde ud af, hvordan hensigten bedst muligt realiseres. Det lyder lettere, end det er. Ting går ofte anderledes end planlagt, og så presses politikerne til at vise handlekraft. De kræver mere information og kontrol, og de giver mere instruktion. Det er reaktioner, der i situationen er let forståelige, men også meget kontraproduktive. Det fører til en nulfejlskultur, hvor successer ikke belønnes, og hvor ansvar forsvinder i en afkrog af Tibet.
Det er svært – måske særligt i kommunerne, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmerne er valgt til at være uenige, hvor de i positiv betydning er amatører, og hvor de skal lede meget store og komplekse driftsorganisationer, og hvor de er meget tæt på driften og brugerne (læs: vælgerne).
Men det lader sig alligevel gøre.
En samlet kommunalbestyrelse i Vordingborg indrykkede for nyligt en annonce i lokalpressen, hvor de skrev: ”Vi ønsker fri debat i en god tone”. Teksten fortsætter: ”Vi har samtidig fuld tillid til, at alle kommunens ansatte går på arbejde for at yde deres bedste og efterleve de love, regler og det serviceniveau, som de er ansat til at administrere… Hvis man har kritik eller behov for at ytre sine holdninger, så ret det til os politikere, som lokalt og nationalt har ansvaret for det regelsæt, de ansatte i kommunens forskellige områder arbejder efter”.
Det er ganske enkelt eksemplarisk. Det tjener til efterfølgelse og inspiration for folketingspolitikere, regionsrådsmedlemmer og kommunalbestyrelsesmedlemmer – også i Slagelse.
Vi håber, at Ledelseskommissionen har været på studiebesøg i Vordingborg, og at kommissionen også fokuserer på udvikling af politisk lederskab.
Se alle updates