Danmarks Radio fører lige nu kampagne mod ”de dyre direktører” i den offentlige sektor. Det er en fladpandet kampagne; den er med til at fordumme debatten om direktørlønninger, og den bidrager til at opretholde den offentlige og den private sektor som parallelsamfund.

 

Direktørerne i den offentlige sektor tjener typisk mellem 1 og 2 mill. kr. om året.

 

Hvis DR’s topdirektør får lyst til at søge et job som kommunaldirektør eller departementschef, så skal hun i de fleste tilfælde betale en entré i form af en årlig lønnedgang på omkring 2 mill. kr.
Ekstrabladet har skældt ud over, at DR direktøren får en ”tårnhøj løn”. Ekstrabladet udgives af JP/Politiken Hus. Hvis topdirektøren herfra får lyst til at søge en kommunaldirektør- eller departementschefstilling, så skal han formentlig betale en årlig entre på omkring 4 mill. kr.

 

En løn på mellem 1 og 2 mill. kr. er meget for langt de fleste lønmodtagere. Men det er ikke meget i forhold til direktørlønninger i den private sektor. Her er direktørlønningerne meget, meget højere. Direktører i Small Cap virksomheder tjener i gennemsnit over 4 mill. kr. årligt (og Small Cap virksomheder er, hvad det er: små virksomheder). Direktørerne for de store private C20 virksomheder tjener næsten 15 mill. kr. årligt.

 

Man kan så sige, at løn ikke er alt. Og det er rigtigt. Når man spørger ledere om deres motiv for at søge nyt job, så er det vigtigste motiv et ønske om nye udfordringer. Et andet væsentligt motiv er at slippe for en dårlig chef. Men et ønske om en bedre løn spiller også en vis rolle. Helt præcis så siger 37 % af lederne, at bedre løn er et vigtigt eller meget vigtigt motiv for dem, når de søger eller overvejer at søge nyt job. Det viser en ny undersøgelse af lederes karriereovervejelser fra Lederne.

 

Regeringens Ledelseskommission skal arbejde for, at der bliver en større udveksling af ledere mellem den offentlige og den private sektor. Men der er ikke nogen udveksling. Der er nogle offentlige ledere, som skifter til private virksomheder. Der er stort set ingen private ledere, som skifter til den offentlige sektor. Ledernes nye undersøgelse konkluderer, at de privat ansatte ledere siger nej tak til den offentlige sektor.

 

Men ikke nok med det. Når man spørger unge mennesker, så siger ca. 20 %, at de gerne vil være ledere. De unge siger samtidig, at deres lederambitioner retter sig mod den private sektor. Unge med lederambitioner siger også nej tak til den offentlige sektor.

 

Set udefra er billedet ret entydigt: jobbet som offentlig (top)leder er ikke attraktivt. Og man kan tilføje, at når der nogle steder nu føres kommunalvalg på at fyre direktører, så er jobbet nok heller ikke så attraktivt oplevet indefra, (her kunne man overveje at transformere fratrædelsesgodtgørelser til rene genetillæg).

 

Vi kan ikke give de offentlige direktører lønninger, der svarer til de lønninger, deres privatansatte direktørkolleger får. Men kan vi ikke i det mindste holde op med at punke de dyre offentlige direktører og begynde at anerkende de mange offentlige direktører, der udøver rigtig god topledelse. Vi kan bekæmpe parallelsamfund; det plejer vi faktisk at gøre i andre sammenhænge.

 

PS! DR er særligt efter åremålsansættelser og fratrædelsesgodtgørelser. En af ambitionerne med åremålsansættelser var at øge mobiliteten på direktionsgangene. Det er rent faktisk lykkedes. Mobiliteten er steget markant de sidste 10 år.

 

PPS! Hvis DR fastholder niveauet i det tredje og sidste afsnit om de dyre direktører, så skulle man måske overveje fratrædelsesgodtgørelser til de ansvarlige journalister og programansvarlige. Her behøver man ikke spare.

 

Debatindlæg er bragt den 31. oktober 2017 på altinget.dk