Det er ved at være et vedtaget dogme, at der er en ledelseskrise i den offentlige sektor. Det kan være en meget vanskelig opgave at anfægte et dogme, men vi vil alligevel gerne gøre et forsøg.
Den formentlig største analyse af ledelse i Danmark, ”God ledelse og god performance i danske virksomheder og organisationer” er foretaget af økonomer fra Aarhus Universitet i 2014. Den viser, at der kun er små forskelle mellem ledelse i private og i ikke-private virksomheder (der bl.a. omfatter stat, regioner, kommuner og non-profit organisationer).
I det omfang der er forskelle, så gælder det, at ledelse i ikke-private virksomheder er kendetegnet ved teambaseret ledelse, uddelegering, ledelse gennem dialog og gennem holdninger og værdier og gennem respekt og motivation. Ledelsesstilen er i mindre grad baseret på overvågning og i langt mindre grad gennem ordrer end for private virksomheder.
Det gælder også, at der fokuseres mere på lederudvikling og på uddannelse og evaluering af ledere i ikke-private virksomheder end i den private sektor. Tidligere undersøgelser fra Ledelsesbarometret peger i samme retning.
Hvor er de undersøgelser, der dokumenterer, at ledelseskvaliteten i offentlige virksomheder generelt er dårligere end i private virksomheder?
Der er anslået omkring 40.000 ledere i den offentlige sektor. Mange af dem er rigtig gode (vi ved det, for vi har været med til ansætte mange af dem), men der er selvfølgelig undtagelser. Det skal man gøre noget ved, og det kan man. Det er værd at bemærke, at de offentlige ledere generelt er meget veluddannede – også ledelsesmæssigt. Nu handler det derfor om ledelsesudvikling i praksis – ikke på skolebænken.
Og så handler det også om at udvikle rammevilkår, så de offentlige ledere får mulighed for at udøve bedre ledelse. En aktuel undersøgelse fra Lederne, ”Hindringer for god ledelse”, peger på, at mange ledere oplever den politiske virkelighed som den væsentligste barriere for god ledelse. Her en udfordring for den administrative topledelse som oversætter og rådgiver for den politiske ledelse. Og der er selvfølgelig også en opgave for den politiske ledelse, og konkret inspiration kan hentes i Moderniseringsstyrelsens publikation ”God arbejdsgiveradfærd”.
Det er rigtig godt, at ledelse er til debat, fordi ledelse gør en rigtig stor forskel. Det vil være endnu bedre, hvis debatten kan hæve sig over de mest fordomsfulde forestillinger om dårlig offentlig ledelse.
Og lige til sidst: Krise betegner en situation, hvor et system er udsat for så store problemer, at der er tale om en trussel mod systemets fortsatte eksistens. Den offentlige sektors fortsatte eksistens er ikke truet og slet ikke af en ledelseskrise.