Der er ingen tvivl om, at toplederen gør en stor forskel. Mange kender fra egen hverdag den givende og inspirerende fornemmelse af at arbejde sammen med en rigtig dygtig leder, og mange kender også den frustrerende oplevelse at arbejde for en dårlig chef.

Forskellen er enorm.

Toplederen gør en stor forskel. Økonomer har beregnet, at mindst 1⁄4 af produktivitetsforskelle mellem virksomheder og lande er ledelsesrelaterede. Forventningerne til, hvad toplederen kan udrette, er formentlig endnu større. Toplederjobbet skifter karakter: De eksterne relationer får langt større vægt i topledelsens opgave. Topledelsen bliver stillet mere direkte til ansvar for at sikre gode resultater i kerneydelsen. Og stram økonomi bliver i stadig større grad et grundvilkår. De nye vilkår indebærer et behov for mere ledelse og for nye former for ledelse – eksempelvis distribueret ledelse og kollaborativ ledelse.

Samtidig er der en række barrierer for toplederne. I en nylig undersøgelse siger lederne selv, at den væsentligste barriere er, at der ikke er tid nok til at udøve god ledelse. De offentlige ledere tilføjer, at den politiske virkelighed er den væsentligste barriere for at udøve god ledelse. Og toplederne oplever herudover særlige barrierer i form af utilstrækkelige muligheder for at delegere og manglende sparring (se omtalte undersøgelse på lederne.dk).

Mange topledere er dermed fanget i et ondt paradoks:

Og det betyder, at det kan være svært at se sig vej ud af paradokset. Toplederen kan på en og samme tid opleve at være omgivet af rigtig mange mennesker og samtidig at være alene.

Og det kan være svært at håndtere, fordi rigtig mange ledere er ekstroverte; de trives i og motiveres af samspillet med andre. Det var bl.a. derfor, de blev ledere i første omgang.

Og hvad gør man så? Det enkle svar – som i praksis selvfølgelig er frygtelig svært – er PRØV!

Læs om toplederrådgivning og om Genitors ledelsesudviklingstilgang PRØV på www.genitor.dk.