Byggeri København (ByK) er en af Danmarks største og mest ambitiøse bygherreorganisationer og varetager bygherrerollen for alle de store og komplekse byggeprojekter, som Københavns Kommune igangsætter på velfærdsområderne. Vi udvikler København for byens borgere.
En bygherreorganisation i bevægelse
Byggeri Københavns portefølje er under forandring med flere projekter i de tidlige faser, stigende kompleksitet og et markant øget fokus på lavemissionsbyggeri og bæredygtige løsninger. Skærpede krav, stigende risici og et mere uforudsigeligt marked gør det nødvendigt at prioritere og træffe retningsgivende beslutninger langt tidligere.
For at være på forkant med de ændrede rammevilkår og fortsat sikre fremdrift i kommunens byggeprojekter, har vi styrket ledelseskraften i byggekontorerne ved at etablere et ekstra byggekontor og udvide chefkredsen. Samtidig vil vi i nær fremtid igangsætte et 360 graders eftersyn af processer, sammenhænge og værktøjer i Byggeri København for at sikre, at ByK fortsat står godt rustet til at realisere og sikre fremdrift på kommunens byggeprojekter i de skærpede rammevilkår.
I forlængelse af dette har vi netop rekrutteret tre kontorchefer. Vi mangler nu kun den sidste dygtige chef, så er vi fuldtallige. Er det dig?
“For mig er det en forudsætning, at vores nye kontorchefer synes, det er sjovt at udvikle byen og samtidig arbejde med svære dagsordner. Vi skal ikke bare bygge byen – vi skal gøre det på en måde, der balancerer god kvalitet, rettidighed og den rigtige pris, og som samtidig understøtter de ambitiøse mål i Københavns Kommunes Klimastrategi. Det er også vigtigt, at man som chef kan tale om det, der er svært. Det er den måde, vi udvikler os sammen på.”, siger byggechef Mette Kilde Corfitzen.
Byggeri København er en selvstændig koncernenhed under Økonomiforvaltningen. Vi er en alsidig organisation med et stærkt fagligt fællesskab for de godt 115 medarbejdere, der er fordelt på fem byggekontorer og tre tværgående stabskontorer. Vi har lige nu 233 aktive byggeprojekter og en årlig omsætning på ca. 1,5 mia. kr. Vores kontorchefer refererer til byggechef Mette Kilde Corfitzen.
Din rolle som kontorchef
Som kontorchef får du det overordnede ansvar for ét af Byggeri Københavns fem byggekontorer. Kontoret har en bred portefølje bestående af bl.a. idrætsparker, daginstitutioner og skolerenoveringer og rummer projekter i forskellige faser – fra tidlige behovsafklaringer til afleverede byggerier og idriftsættelse.
Du får personaleansvar for en gruppe højt fagligt specialiserede projektledere og projektchefer, hvis baggrund primært er som arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør. Det bliver din opgave at lede dine medarbejdere sikkert gennem en hverdag præget af politiske beslutninger, komplekse og modsatrettede krav, stærke interessenter og stor offentlig bevågenhed. Ansvaret omfatter løbende fokus på risikostyring samt håndtering af afvigelser i forhold til aftalte rammer.
Du bliver en del af cheffællesskabet i Byggeri København og kommer til at samarbejde tæt med både de øvrige kontorchefer og byggechefen om at sætte strategisk retning, skabe sammenhæng på tværs og sikre, at vi lever op til vores strategiske mål.
Opgaver og ansvarsområder
Som kontorchef vil du blandt andet
For at lykkes i stillingen lægger vi vægt på, at du
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. august 2026 og aflønnes i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Dit arbejdssted bliver Byggeri København, Borups Allé 177, København NV.
Yderligere oplysninger
For at høre mere kan du ringe til partner i Genitor Trine Kern Schandorff på 31 41 02 55.
Søg via ansøgningsknappen senest søndag den 31. maj 2026
Vi holder 1. samtaler den 4. juni og 2. samtaler den 10. juni 2026.
Om Byggeri København
ByK er Københavns bygherre. Vi bygger til små og store københavnere – skoler, daginstitutioner, bosteder, idrætshaller og meget andet af det, der får byen til at fungere. Hos os får du ca. 110 målrettede kollegaer, der sammen arbejder for at sikre, at København er en funktionel og indbydende by – også i fremtiden. Mød os på www.byk.kk.dk