SDU, Syddansk Universitet, søger en visionær og samarbejdende rektor, der har evner for og lyst til at lede Danmarks tredjestørste universitet og være universitetets ansigt udadtil – lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

SDU er et klassisk universitet, som er funderet i fri, kritisk og uafhængig forskning og uddannelse.

SDU er internationalt orienteret, har en stærk regional forankring og bygger på en klar vision om at skabe værdi for og med samfundet og verdens udfordringer med bæredygtighed. På SDU er der rige muligheder for at bidrage med banebrydende viden og tænke i nye løsninger på tværs af fakulteter og discipliner.

Læs den fulde job- og personprofil her (Pdf), hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er beskrevet. Du kan søge stillingen nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 29. august 2021.
Spørgsmål kan rettes til partner i Genitor Martin Isenbecker på telefon 2565 9231 eller e-mail mi@genitor.dk.

Ansøg