GENOPSLAG

Chefjurist, Universitetsledelsens Stab

Vil du være med til at understøtte og udvikle et universitet i verdensklasse?
På Aarhus Universitet (AU) udføres excellent forskning på internationalt niveau, og universitetet tilbyder forskningsbaserede uddannelser og rådgivning af højeste faglige kvalitet. AU har stærke aktiviteter inden for videnformidling og arbejder tæt sammen med den offentlige og private sektor og tager medansvar for samfundsudviklingen.

Som chefjurist sikrer du generel juridisk bistand og rådgivning til blandt andet rektoratet, universitetsledelsen, bestyrelsen og Aarhus Universitets Forskningsfond. Du er personaleleder for en juragruppe og indgår i ledergruppen i Universitetsledelsens Stab, som tager et fælles ansvar for understøttelsen af AU´s udvikling. Du er med til at håndtere til tider komplekse juridiske samt organisatoriske problemstillinger, og du har en væsentlig tværgående funktion, både i diverse fora på AU og som drivkraften for det tværgående samarbejde mellem administrationens mangeartede juridiske medarbejdere.

Så er du juridisk velfunderet med flair for ledelse, og motiveres du af muligheden for at udvikle dig både fagligt og ledelsesmæssigt, er stillingen måske noget for dig. Du kan læse mere om jobbet, kvalifikationer og ansættelsesprocessen i det lange stillingsopslag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte universitetsdirektør Arnold Boon på director@au.dk (tlf 2875 7067) eller partner i Genitor Tina Overgaard på to@genitor.dk (tlf. 3141 0582) for yderligere information eller spørgsmål.

Du søger stillingen via linket nedenfor.

Ansøgningsfristen udløber den 3. oktober 2021.


 

Ansøg