Vil du være med til at skabe de bedste rammer for 20 fantastiske børn og unge med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser? Har du lederambitioner og lyst til at indgå i en ny ledergruppe, hvor du får god mulighed for at præge en døgninstitution i markant udvikling? Så skal du søge en af de to ledige stillinger som daglig leder til Camillehusene.

Camillehusene er en takstfinansieret døgninstitution drevet af Gentofte Kommune. I Camillehusene bor 20 børn, unge og voksne i alderen 0-23 år med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi er 70 faste medarbejdere og 30 tilkaldevikarer fordelt på tre afdelinger. Camillehusene ligger tæt ved grønne områder og tæt på offentlig transport.

Som daglig leder indgår du i en ny fælles ledergruppe med tre lederkolleger og den overordnede leder af institutionen. Du skal være med til at udvikle kerneopgaven; sikre at alle børn og unge trives og udvikler sig og sikre et godt forældresamarbejde. Som personaleleder sætter du retning og skaber et arbejdsmiljø, hvor engagerede og fagligt dygtige medarbejdere trives og udvikler sig. Som faglig leder sikrer du, at medarbejderne kender og bruger den nyeste viden på området, og du sikrer kvaliteten i den pædagogiske praksis. Som driftsleder sikrer du arbejdsplaner og arbejdsgange, så hverdagen hænger godt sammen.

Du kan se de krav og forventninger, vi har til dig i en uddybet jobannonce (pdf) her. Hvis du har spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte leder af Camillehusene Pia Kofoed Jacobsen på mobil 2156 9589 eller partner i Genitor Henning Meldgaard Nielsen på e-mail hm@genitor.dk eller mobil 3141 0563.

Du ansættes efter SL’s lederoverenskomst og lønniveauet er ca. 520.000 kr. årligt, hvortil der kommer eventuel individuel forhandlede tillæg og pension.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2021. Du kan søge stillingen via knappen nedenfor.

Gentofte Kommune indhenter straffeattest og børneattest før ansættelse.

Ansøg