Højt til loftet, tæt på borgerne, markant tillid, kendskab og nærhed, kort fra tanke til handling, god og sund trivsel, engagerede og dygtige medarbejdere og store, spændende strategiske projekter er blot nogle af de ord, der beskriver miljøet og konteksten, du træder ind i, hvis du bliver den nye natur- og miljøchef i Nordfyns Kommune. Et øget nationalt, regionalt og lokalt fokus på store dele af afdelingens hovedopgaver giver den nye chef muligheder for at sætte aftryk og komme med på den videre rejse. 

Nordfyns Kommune skal bruge en ny natur- og miljøchef. Du bliver chef for afdelingen Natur og Miljø på rådhuset i Otterup (kun 15 minutter fra Odense) og af den decentrale institution Genbrug og Renovation. Du får ansvaret for både hele driften og udviklingen. Du bliver chef for en bred palette af dygtige og engagerede medarbejdere, hvis opgaver spænder vidt, og som samarbejder bredt for at finde de bedst mulige løsninger. Du får ansvaret for en lang række strategiske initiativer, der får afgørende betydning for borgerne i Nordfyns Kommune, og som har samarbejdsflader ud i hele landet. Du får lov til at bevæge dig på både et strategisk, et taktisk og et operationelt niveau og skal kunne begå dig såvel i byrådssalen som på genbrugsstationen. 

Du kommer med en relevant uddannelse, med ledelsesmotivation eller -erfaring og med indsigt i et eller flere af afdelingens fagområder og kan se dig have en travl og kompleks hverdag, hvor opgaverne er mange. Du er samarbejdende af natur, fleksibel og løsningsorienteret og kan både lytte og skære til. Du tror på ordentligheden, åbenheden og synligheden og bedriver ledelse efter disse værdier.

Du kan læse mere om jobbet i job- og personprofilen, som du finder her.

Hvis du derudover har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør Henrik Boesen på tlf. 4076 4364 eller partner og konsulent i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 9. juni 2022.

Ansøg