Lyngby-Taarbæk er en attraktiv bosætningskommune, og det er primært børnefamilier, der flytter til. Skole- og dagtilbudsområdet er kendetegnet ved en meget høj faglighed, børnene i både dagtilbud og skolerne trives, og skoleeleverne klarer sig rigtig godt. Derudover har kommunen en høj forældretilfredshed.

Vi søger en ny chef for Uddannelse og Pædagogik. Du bliver overordnet ansvarlig for ledelsen af kommunens dagtilbud, skoler, SFO’er, klubber og Ungdomsskolen. Det er en stor drifts- og kapacitetsstyringsopgave. Samtidig er udviklingen af kvalitet og læringsmiljøer med fokus på børnenes udvikling, læring, dannelse og trivsel meget væsentlig.

Som centerchef indgår du sammen med direktionen i Koncernchefgruppen. Koncernchefgruppen er organisationens fundament for at kunne træffe velbelyste, tværgående beslutninger og prioriteringer.

Lyngby-Taarbæk Kommune leder efter en samarbejdende og relationel stærk chef. En chef der tænker i helheder, leder tværfagligt og binder trådene sammen. Du bidrager selv med nysgerrighed, faglighed, musikalitet og en stor interesse for ledelsesfaget. Andre krav og forventninger til den nye chef er beskrevet i job- og personprofilen her.

Yderligere oplysninger
Se www.ltk.dk for yderligere information, og du er velkommen til at ringe til direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune Edda Heinskou, tlf. 20 10 02 33 eller partner i Genitor Trine Schandorff, tlf. 31 41 02 55, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgningsfrist
4. oktober 2020 kl. 12.00.

Du kan søge stillingen via linket nedenfor.
 
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøg