Vil du bidrage til at skabe gode rammer for Absalons studerende og sikre, at vores uddannelser får en effektiv og målrettet service? Så søg stillingen som chef for en af Absalons mest centrale afdelinger.

Du kommer til at varetage en kompleks chefrolle, hvor du skal sikre, at der er styr på driften, og hvor der er kontaktflader ud til alle dele af organisationen. Du bliver en del af en strategisk chefgruppe, der leder op mod en ambitiøs direktion.

Din profil
Uddannelsesservice er et af Absalons fem fællesfunktioner, der betjener de syv faglige centre og direktionen.  Afdelingen består af fem enheder: Optagelsen, Studieadministrationen, Studievejledningen, Eftervidereuddannelses-CFU-administrationen samt Eftervidereuddannelse Udvikling. Derudover er der en lille håndfuld tværgående funktioner.

Du er en leder, som har et godt kendskab til forretningsdrift – gerne fra uddannelsessektoren, men erfaringen kan også komme andre steder fra. Du er en visionær holdspiller, der kommer med ambitioner, mod og nysgerrighed. Engagerede og dygtige teamledere i afdelingen, står klar til at introducere dig til Uddannelsesservice og de mange samarbejdsrelationer.

Til stillingen er der udarbejdet en uddybende job- og personprofil(pdf).

Du kan læse mere om Professionshøjskolen Absalon, hvor du også søger stillingen.

Dine kollegaer
Du bliver en del af chefgruppen under professionshøjskoledirektøren og indgår i den tværgående ledelsesgruppe på Absalon.

Der er 80 medarbejdere og 6 teamledere i Uddannelsesservice. Afdelingen har medarbejdere på alle Absalons fysiske adresser.

Du vil få arbejdsplads i Sorø, hvorfra vi understøtter vores otte lokationer fordelt i Region Sjælland. I 2021 flytter vi til nye spændende rammer i nyopført campus i Slagelse – helt tæt på stationen.


Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område, og der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn.
  • Stillingen er på fuldtid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. august 2020.
  • Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte professionshøjskoledirektør Søren Lind Christiansen på telefon 7248 1332; eller chefkonsulent i Genitor Vibeke Rosenbeck på telefon 3148 4740.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem eller ved at klikke på ”Ansøg” nedenfor senest den 14. juni 2020.
  • Vi forventer at afholde samtaler den 25. juni samt den 29. juni.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøg