Brænder du for forandringsledelse?
Så har vi flere end 300 medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, som venter på dig! Nu kan du komme til at stå i spidsen for Københavns Kommunes hjemmepleje og hjemmesygepleje på Bispebjerg-Nørrebro. Og det er ovenikøbet i en tid med forandringer og nye, spændende opgaver.

Fælles ledelsessprog, faglig ledelse og forbedringsarbejde
Der er tre store opgaver, som venter på dig. Først og fremmest er der selvfølgelig den daglige drift – den er alfa og omega. For det andet er der udfordringen med at sikre, at vi udnytter vores ressourcer bedre på tværs af hjemmepleje og sygepleje, så vores tilbud til hjemmeboende borgere lever op til de krav, som kommunen stiller. Og for det tredje er der kvalitetsarbejdet, som ud fra forbedringsmetoden skal styrke den faglige ledelse i alle dele af organisationen. Det er tre udfordringer, som kræver tydelig ledelse, et fælles ledelsessprog, et veldefineret ledelsesrum for mellemlederne og grænsekrydsende ledelse. Og for den rette person er det en rigtig spændende ledelsesopgave med fokus på forandring.

Derudover er det også på Bispebjerg/Nørrebro, vi eksperimenterer med at ”slippe hjemmeplejen fri”. Det sker i Guldbergshave, hvor vi kombinerer en ny type tryghedsboliger med en selvvisiterende og mere selvstyrende hjemmepleje.

Vores forventninger til dig
Du har en sundhedsfaglig grunduddannelse, efter-/videreuddannelse, en lederuddannelse og relevant ledererfaring. Du befinder dig godt med at arbejde i en politisk styret organisation. Du har dokumentet erfaring med at lede forandringer gennem ledere. Og har du måske erfaring fra primærsektoren i en kommune eller som ledende sygeplejerske i regionen? Du er en synlig leder, som er optaget af at skabe resultater sammen med andre. Du kan ramme balancen mellem fremdrift og kontinuitet. Du har et skarpt blik for kultur.

Hvem er vi?
I hjemmeplejen og sygeplejen på det multikulturelle Bispebjerg/Nørrebro er vi cirka 320 medarbejdere, 11 ledere og to faglige ledere, som arbejder for at levere den bedste hjemmepleje og sygepleje til 1.600 borgere. Vi holder til i Fensmarkgade og har sygeplejeklinikker på flere adresser.   

Det praktiske
Se en mere uddybende jobprofil her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. august 2022 eller snarest muligt.

Flere oplysninger fås ved henvendelse til områdechef Jette Bolding på 2722 7755.

Søg via linket senest onsdag den 8. juni 2022
Den første samtale foregår den 14. og 15. juni. Genitor foretager test mellem 1. og 2. samtale. Anden samtale foregår den 21. juni.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dkFacebook og LinkedIn.

 

Ansøg