Vil du medvirke til, at pårørende og efterladte ikke får deres liv ødelagt af sorg? Kan du skabe synlighed i pressen og på digitale og sociale medier om det vigtige arbejde, Det Nationale Sorgcenter udfører? Har du lyst til at sætte retning på kommunikationen i en højt specialiseret vidensorganisation? Og har du lyst til hver dag at føle taknemmelighed for livet i et livsbekræftende arbejde? Så kan du blive den nye presse-  kommunikation og fundraisingchef i Det Nationale Sorgcenter.

Det Nationale Sorgcenter søger en presse- kommunikation- og fundraisingchef, der kan sætte retning på den strategiske kommunikation både internt og eksternt. Som presse- kommunikation- og fundraisingchef er det dig, der samler trådene fra forskere og behandlere i organisationen og skaber synlighed bredt om de resultater, der bliver skabt i Det Nationale Sorgcenter. Du bliver en central figur i at sørge for, at endnu flere nationalt kommer til at benytte sig af vores tilbud, og du bliver overordnet ansvarlig for videreudvikling af strategier til fundraising. Og endelig skal du understøtte direktør Preben Engelbrekt i at fremme vores dagsorden: at ingen skal have deres liv ødelagt af sorg.

Du bliver leder af et team på fire medarbejdere, og du bliver medlem af en ledergruppe på syv chefkonsulenter. Du refererer til direktør Preben Engelbrekt.

Er du nysgerrig?
Du finder yderligere oplysninger om jobbet i den uddybende job- og personprofil her.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør Preben Engelbrekt på telefon 2561 1262 eller e-mailen pe@sorgcenter.dk, partner i Genitor Tina Overgaard på telefon 3115 7225 eller e-mailen to@genitor.dk eller konsulent i Genitor Christian Høegh Brønnum på telefon 2193 0783 eller e-mailen chbr@genitor.dk.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2022, og ansøgningsfristen er tirsdag den 13. september.
 

Ansøg