Ringkøbing-Skjern Kommune søger en dygtig fagchef, der vil være med til at gøre en forskel for borgerne i kommunen. Er din ledelse bygget på klare og tydelige værdier? Er du nysgerrig? Er din ordentlighed en grundfaktor i din adfærd, og kan du tage bladet fra munden og både mene noget og handle på det?

Du har indsigt i fagfeltet og kommer med en stor lyst til at træde ind i både de politiske rum og fællesrummene på de mange institutioner. Du er en dygtig chef, der balancerer i krydspresset, har blik for både de små og de store linjer, og vil omsætte ord til handling?

Du får som ny fagchef ansvaret for landets geografisk største kommunes tilbud og indsatser på handicap- og psykiatriområdet. Du får en unik mulighed for at sætte spor og gøre en forskel for borgerne, for organisationen og for hele den kommunale virkelighed i en kommunal sammenhæng, hvor organiseringen giver et udvidet ledelsesrum for cheflaget.

Du bliver chef for en divers kerneopgave – en kerneopgave, der kræver et helhedssyn, en tværfaglig forståelse og mange nødvendige og relevante samarbejdsflader, der både strækker sig ud i kommunen og ud af den kommunale verden.

Den rette balance mellem kvalitet og styring er essentiel, og du skal gennem din ledelse være med til at sikre og udfordre organisationen, så løsning af kerneopgaven holder og udvikler sig til gavn for borgerne. Du skal med god ledelse sikre en organisation, der trives, og hvor lysten og motivationen bibeholdes, og kompetencerne udnyttes til fulde.

Du bliver chef for en kompleks organisation og tilbydes en arbejdsplads med højt til loftet, initiativpligt og både forventninger og rum til, at cheferne tager ansvar. Du bliver en del af en organisation, der bygger på klare værdier, som navigerer herefter, og som er levende og udviklende.

Du kan læse meget mere om jobbet og processen i den fulde job- og personprofil.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør Anette Ørbæk Andersen på tlf. 2342 6916 eller konsulent og partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk

Hvis du ønsker en fortrolig drøftelse af dine muligheder i jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte Jesper. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2022.


 

Ansøg