Vil du være centerchef i en stor velledet kommune, der proaktivt ser potentialer frem for problemer? Har du de faglige kompetencer, der skal til for at videreudvikle en nyskabende styringsmodel, der fokuserer på effekten for borgerne. Og vil du lede 65  dygtige og dedikerede medarbejdere og ledere, og indgå i et tæt og konstruktivt samspil med byrådet og direktionen. Så skal du søge den ledige stilling som centerchef for Økonomi og IT i Guldborgsund Kommune.

Som centerchef varetager du den overordnede ledelse af centret, der omfatter tre afdelinger: Budget & Regnskab, IT & Digitalisering samt Styring, innovation & Indkøb. Du har en meget central rolle som rådgiver og sparringspartner for den politiske ledelse, direktionen og for dine chefkolleger og de decentrale enheder

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund fagligt og ledelsesmæssigt, og at du er faglig stærk på offentlig økonomistyring og nysgerrig på IT, digitalisering, innovation og indkøb. Du har en relevant ledererfaring og erfaring fra en politisk ledet organisation. Som person er du robust, proaktiv og dialogorienteret. Som leder er du retningssættende og stærk i implementering, og du har mod og vilje til at vælge til og fra.

Du kan læse mere om stillingen i en uddybende job- og personprofil (pdf). Du er velkommen til at ringe til direktør Ole Jakobsen, Guldborgsund Kommune, tlf. 2518 1850 eller partner Henning Meldgaard Nielsen, Genitor, tlf. 3141 0563.

Se også www.guldborgsund.dk for information om Guldborgsund Kommune.

Guldborgsund Kommune tilbyder ansættelse efter Cheflønsaftalen. Din løn vil være ca. 750.000 kr. årligt ekskl. pension.

Du kan søge stillingen nedenfor. Ansøgningsfristen udløber den 14. april 2020.
 

Ansøg