Bornholms Regionskommune (BRK) søger en ny kommunaldirektør. En kommunaldirektør, der professionelt motiveres af at blive hele kommunens direktør på øens største arbejdsplads. Og som personligt og privat glæder sig til at blive en del af fællesskabet Bornholm.

Få steder er så skønne som Bornholm. Skov, strand, klipper og idylliske byer er karakteristiske for øen. Natur, kunsthåndværk, skønne råvarer, et rigt kultur- og foreningsliv, Folkemødet og meget mere betyder, at turisme er et væsentligt erhverv– men også at stadig flere bosætter sig permanent på Bornholm.

Bornholm står et godt sted. Her er befolkningsfremgang, og Bornholm bliver i 2030 verdens første energiø og knudepunkt for intelligent grøn energi. Du bliver således kommunaldirektør i en kommune i vækst, befolkningsmæssigt, klimamæssigt og økonomisk.

Som BRK’s nye kommunaldirektør vil dine væsentligste opgaver være at rådgive og understøtte en kommunalbestyrelse med landets bredeste konstituering. Du skal medvirke til at sikre, at Bornholm er et godt sted at vokse op og bo, at erhvervslivet har gode udviklingsmuligheder og kan få den nødvendige arbejdskraft, samt at Bornholm forbliver Bornholm.

Motiveres du af at blive en del af fællesskabet og ø-livet? Er du retningssættende, meningsskabende og kommunikerende? Og udøver du naturligt ledelse sammen med andre?

Så bør du søge stillingen som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune.

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 5. september 2022.

Du kan læse mere om Fællesskabet Bornholm og den unikke kommunaldirektørstilling i den uddybende job- og personprofil her (PDF). Her kan du også læse om de opgaver, krav og forventninger, som BRK har til den nye kommunaldirektør.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til borgmester Jacob Trøst på telefon 2168 0256 eller partner i Genitor Trine Schandorff på tlf. 3141 0255.

Bliv opdateret om Bornholms Regionskommune på www.brk.dk.  
 

Ansøg