Er du en strategisk og helhedsorienteret leder, der kan udvikle og styrke en af velfærdssamfundets vigtige fagprofessionelle uddannelser? Vil du understøtte, at de studerende får et højt læringsudbytte? Absalon har brug for dig, der kan gå forrest og sætte kursen for Center for Sygepleje.

Som centerchef får du en central rolle i udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen, herunder ikke mindst i forhold til at styrke samspil og sammenhæng mellem grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og forskning. Du er centrets ansigt udadtil, og du kommer til at indgå i et tæt nationalt og regionalt samarbejde om at udvikle uddannelsen. Du bliver en del af en ambitiøs uddannelsesinstitution, der er i gang med en strategisk omstilling med fokus på kvalitet og relevans. Det er en stilling med stor bredde og gode muligheder for selv at påvirke og sætte retning.

Du får det overordnede personaleansvar for et center med fire uddannelsesledere og ca. 72 medarbejdere hvor størstedelen er undervisere. Centret har 1.750 sygeplejerskestuderende.

Som ny centerchef får du en væsentlig ledelsesopgave, der kræver, at du er målrettet og engagerende i din ledelsesstil. Center for Sygepleje er et komplekst center med stor geografisk spredning, der kalder på administrativ tæft, en evne til kompleksitetsreduktion og stærke samarbejdskompetencer i det tværgående samarbejde med Absalons andre centre og fællesfunktioner. Hertil kommer en betydelig national opgave med at udvikle uddannelsen i samarbejde med landets øvrige professionshøjskoler og andre væsentlige interessenter.

Med reference til direktøren for Sundhed, Social og Engineering bliver du en del af en fagligt ambitiøs chefgruppe, ligesom du sammen med den øvrige chefgruppe kommer til at indgå i et tæt samarbejde med direktionen. I chefgruppen har vi et tillidsfuldt samarbejde med udgangspunkt i helheden, hvor vi vægter at bruge hinandens viden og kompetencer og trække igennem på tværs.

Lyder det som noget for dig? Så kan du læse mere om vores ønsker og krav til vores nye centerchef her.

Hvis du har yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte direktør Daniel Schwartz Bojsen, tlf. 7248 1547 eller partner i Genitor Jens Marcussen på 3141 0587 / jm@genitor.dk

Ansøgning og relevante bilag sendes via linket på siden senest mandag den 8. marts 2021.

Ansøg