Aabybro Skole søger ny overordnet skoleleder.
Vil du stå i spidsen for en af Nordjyllands flotteste og største skoler? Kan du med kompetent ledelse sætte retning for skolens 130 ansatte og for kerneydelsen tæt på de mere end 1.000 elever – og kan du eksekvere på den? Har du lyst til at indgå i et tæt samarbejde med en dedikeret lokal skoleledelse, og tør du løfte blikket og byde ind i det store skolefællesskab i kommunen? Så skal du læse videre!

Skolen ligger på to matrikler midt i Aabybro by. Aabybro er en by i vækst, som ligger tæt på naturen, og der er blot 20 minutters kørsel til Aalborg.
Du bliver overordnet leder af skolens drift og udvikling og forventes med tydelig ledelse, og med både sans og blik for de vilkår, kontekster og mennesker, du møder på din vej at skabe rammerne for den fortsatte udvikling af skolen.

Aabybro Skole er en stor og kompleks organisation, og du skal derfor komme med relevant ledelseserfaring- og kompetence, og med lysten og evnen til at gå forrest og naturligt navigere på et strategisk niveau, men også insistere på at være med helt tæt på det, der sker i dagligdagen.

Det er en udviklingsorienteret skole, og mange spændende initiativer er allerede i gang. Du skal derfor kunne holde boldene i luften og sammen med et dygtigt ledelsesteam og engagerede medarbejdere sikre, at boldene gribes og ender de rigtige steder. Desuden skal du sørge for, at der altid er nye bolde i luften – vigtigst af alt de rigtige bolde. Du skal som ambitiøs leder kunne løbe med opgaverne og også delegere dem, så det sikres, at organisationens mangfoldige kompetencer bringes i spil

Er din nysgerrighed pirret, og tror du allerede på, at du kan løfte opgaven, så kan du læse meget mere om stillingen i job- og personprofilen, som du finder her. Du er velkommen til at kontakte skole- og dagtilbudschef Helle Nørgaard Pedersen på tlf. 4191 2421 eller partner og konsulent i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022.
 

Ansøg