Teamleder til PPR i Hillerød Kommune
Vil du være med til at sikre høj faglighed og udvikle det tværfaglige samarbejde i PPR i en ressourcestærk kommune, der er i gang med en ambitiøs udviklingsproces på børne- og ungeområdet? Har du erfaring med PPR-opgaver og skoleområdet? Og er du ligesom os optaget af at skabe stærke fællesskaber med gode læringsmiljøer for alle børn og unge? Så er du muligvis den nye teamleder på skoleområdet, vi er på udkig efter til PPR i Hillerød Kommune.
Opgaven
PPR i Hillerød Kommune består af ca. 60 medarbejdere, der arbejder for at fremme børn og unges trivsel, læring og udvikling i tæt samarbejde med forældre, skoler, dagtilbud og øvrige fagpersoner på børne- og ungeområdet.
PPR er en del af afdelingen for Skole og Unge. PPR er organiseret i tre teams, og med reference til lederen af PPR bliver du leder for skoleteamet, som består af 14 specialpædagogiske konsulenter og psykologer samt 7 PPR-vejledere.
Som teamleder får du ansvar for faglig ledelse, personaleledelse, daglig drift og samarbejdsrelationerne internt i teamet og teamets samarbejde med det øvrige PPR, skoler og andre samarbejdspartnere.
Du bliver en del af ledelsesteamet i PPR sammen med lederen af PPR, teamlederen for dagtilbud og teamlederen for logopæder/fysio- og ergoterapeuter.
I PPR arbejder vi forebyggende, foregribende og indgribende ud fra en systematisk, narrativ og mentaliseringsbaseret tilgang og med udgangspunkt i Hillerød Kommunes børne- og ungepolitik ”Fælles børn – Fælles Ansvar”, samt ”Strategi og handplan 2025-2026 for Stærke fællesskaber”, som du kan finde på vores hjemmeside, som der er link til her:
Skolepolitik, strategier og handleplaner
På det samlede børne- og ungeområde er det vores ambition, at alle kommunens børn og unge er en del af stærke fællesskaber så tæt på almenområdet som muligt. Det er en ambition, du får en vigtig rolle i at bidrage til – bl.a. gennem udvikling af samarbejdsrelationer og tilgange til at hjælpe elever i udsatte positioner.
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige PPR-ledere og skoleledelserne om prioritering og tilrettelæggelse af teamets opgaveløsning.
Sammen med skolelederne skal du sikre, at teamets kompetencer og ressourcer sættes bedst muligt i spil på skolerne til gavn for eleverne. Du får også en nøglerolle i at udvikle samarbejdet med øvrige fagområder og fagpersoner i kommunen med henblik på at sikre helhedsorienterede indsatser for børn og familier.
Internt i PPR får du en vigtig funktion som faglig sparringspartner og personaleleder for skoleteamets medarbejdere. Organiseringen i tværfaglige teams er ny, og du skal derfor have fokus på at understøtte det tværfaglige samarbejde.
Du skal have et overblik over teamets opgaver, sikre høj faglighed og bidrage til, at PPR er en udviklende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
Dine hovedopgaver bliver at: