Brænder du for at gøre en forskel på socialområdet? Kan du omsætte og oversætte strategiske og politiske mål til daglig praksis og kan du både inspirere, involvere og delegere? Betyder begreberne mestring, ansvar, netværk og det aktive medborgerskab noget for dig? Og kan du se dig selv, som chef i en organisation, der giver plads og ledelsesrum og i en verden, hvor udfordringer og succeser går hånd i hånd? Så skal du måske være Varde Kommunes nye socialchef.

Her kan du blive chef på et fagområde, hvor de fælles skabte løsninger har afgørende betydning for dem det hele drejer sig om – borgerne. Her kan du gennem god ledelse sætte aftryk og sammen med en lang række dygtige ledere og mere end 450 kompetente medarbejdere levere, lige præcis den støtte, der relevant understøtter den enkelte borgers udvikling.

Du bliver chef for en ny, stor og kompleks organisation, der rummer en bredde, der udfordrer og som samtidig skaber optimale mulighed for netop at udnytte diversiteten og fællesskabet til de kollektive løsninger på tværs, der hvor samarbejdet gør stærk.

Du bliver chef for Varde Kommunes sociale tilbud og får ansvaret for både driften og udviklingen af hele området. Du skal samarbejde både ind i, ud i, ud af og op i organisationen. Du skal tage medansvar for den politiske betjening og skal med et blik, der løfter sig fra egen næsetip have blik for de løsninger, der ikke udspringer fra dit eget ledelsesresort.

Du kommer med en relevant ledelseserfaring, med erfaring fra samt indsigt i et eller flere af chefområdets fagligheder og, ikke mindst, en lyst til at træde ind i en chefrolle i en kommune, hvor hierarkierne eksisterer, men ikke dominerer. En kommune, hvor handlingerne er i fokus og hvor netop blikket for kerneydelserne og for borgerne prioriteres før alt andet.

Du kan læse meget mere om stillingen og rekrutteringsprocessen i Job- og personprofilen, som du finder her.  Du er også velkommen til at kontakte direktør Claus Fjeldgaard på telefon 2165 7014 eller partner og konsulent i i Genitor Jesper Lund Madsen på telefon 2289 8525 eller e-mail jlm@genitor.dk.

Ansøgningsfristen udløber den 19. juni 2022.

 

Ansøg