Er du en tydelig, inspirerende og retningssættende uddannelsesleder?

Absalon søger en fagligt dygtig og løsningsorienteret uddannelsesleder til ernærings- og sundhedsuddannelsen. Som uddannelsesleder vil du sammen med medarbejdere, lederkolleger, direktion og interessenter i og uden for Absalon sikre og udvikle et godt og robust uddannelsesudbud. 

Du vil lede 15 dygtige og engagerede medarbejdere på vores nybyggede campus i Slagelse, som tilbyder gode faciliteter i bl.a. laboratorier, køkkener og undervisningslokaler. Samtidig indgår du i den samlede ledelse af Center for Ernæring og Rehabilitering sammen med centerchefen og dine to uddannelseslederkolleger.

Din profil
For at lykkes er det væsentligt, at du har følgende:

Evner for og gerne erfaring med ledelse. Du er en tydelig leder med stærke relationelle kompetencer. Du har et godt overblik og administrativ flair, og du medvirker til at skabe gode rammer i en travl hverdag. Du lægger vægt på både at lytte, facilitere dialog og skabe retning.

En inddragende ledelsesstil. Du evner at motivere selvstændige medarbejdere og skabe gode rammer for fortsat trivsel. Du kan finde løsninger i fællesskabet med dine medarbejdere.

En god organisationsforståelse. Du evner at jonglere på tværs af organisatoriske strukturer og være en attraktiv samarbejdspartner for alle interessenter. Du har erfaring med og ønske om at indgå i et stærkt ledelsesfællesskab.

Stærke kommunikationsevner. Du evner at sætte dit nuværende netværk på området i spil og er i stand til hurtigt at etablere nye samarbejdsrelationer internt, regionalt og nationalt.

Derudover forventer vi, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende, gerne på ph.d.-niveau
  • har en stærk profil, som matcher uddannelsen og giver gode forudsætninger for en dyb indsigt i uddannelsens fagområder
  • har kendskab til uddannelsesområdet – det vil blive anset for at være en fordel, herunder særlig indsigt i professionshøjskolesektoren
  • brænder for at gøre en forskel for de studerende og for at udvikle uddannelse med høj faglighed.
Lyder det som noget for dig? Så kan du læse mere om vores ønsker og krav til vores nye uddannelsesleder i den udarbejdede job- og personprofil, som du finder her

Vi samarbejder med Genitor om denne rekruttering, og du skal være indstillet på, at der indgår tests i rekrutteringsforløbet.

Sådan ansøger du
Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område. Årligt lønniveau er ca. 576.000 kr. ekskl. pension.

Vi ser gerne, at du har mulighed for at begynde den 1. december 2021.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef for Center for Ernæring og Rehabilitering Berit Hvalsøe på tlf. 7248 2599 eller chefkonsulent Christian Høegh Brønnum på tlf. 2193 0783.

Ansøgning og relevante bilag sendes ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor på denne side senest onsdag den 29. september 2021.

Vi forventer at afholde samtaler den 8. oktober og den 25. oktober.

Vi ønsker, at medarbejderne afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn samt kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
 
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
 

Ansøg