Har du sans for entreprenørskab og værdiskabelse i netværk? Har du indsigt i, hvad der kan trække arbejdspladser til, og hvordan bosætningen kan stimuleres i en kommune? Har du et positivt livssyn og en god evne til at få andre med dig? Så er du måske den nye chef for Vækst & Udvikling i Hedensted Kommune.

Som du kan se, er det alt andet end en traditionel kommunal stilling, der er tale om her. Vi forestiller os, at du kommer fra det private erhvervsliv eller fra et lignende felt i en anden kommune, og at du har et bredt kendskab til erhvervslivet, erhvervsudvikling, ejendomsudvikling, finansiering, markedsføring, kommunikation, samspil mellem borgere, civilsamfund og kommune – eller blot noget af det.

Det, vi kan tilbyde, er en attraktiv lederstilling lige i orkanens øje, når det gælder de politiske ambitioner og virkeliggørelsen af vækststrategier, erhvervspolitik osv. Hedensted Kommune ligger midt i det østjyske vækstbånd og har gennem et årti været kendt som kommunen, der igen og igen scorer absolutte topplaceringer i Dansk Industris målinger af danske kommuners erhvervsklima. Kommunens ambitioner er i samme periode kun blevet større. Det handler om at være en førende erhvervs- og vækstkommune. Så hvad skal der til for, at erhvervsklimaet fortsat kan ligge i top, og for at tiltrække flere arbejdspladser, flere investeringer og flere indbyggere? Vi går efter en chef for Vækst & Udvikling, der ikke bare selv har idéerne, men som formår at skabe de rigtige kontakter, sætte de rigtige hold, få skabt de rigtige planer og arbejde dedikeret for at få dem gjort til virkelighed.

Du kan læse job- og personprofilen (pdf) her og søge stillingen nedenfor. Der er ansøgningsfrist onsdag den 1. december. Du er velkommen med spørgsmål om stillingen hos kommunaldirektør Steinar Eggen Kristensen, Hedensted Kommune, på tlf. 5156 2928, kommende direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup på tlf. 4012 3043 og chefkonsulent i Genitor Lisbeth Binderup på tlf. 2049 5140.
 

Ansøg