Kan du lede og skabe sammenhæng i Nordværks komplekse IT-systemer, skubbe til ambitionerne og sætte Nordværk på det digitale landkort? Nordværk håndterer affald og ressourcer fra det meste af Nordjylland, beskæftiger ca. 500 medarbejdere, genererer et væld af affaldsdata og drifter en lang række IT-systemer. Nordværk er de seneste år blevet suppleret med kraftig vækst i både opgavemængden og -bredden fra de seks ejerkommuner, der står bag Nordjyllands største affaldsfællesskab.

Nordværk skal derfor have matchet en stærk profil til en ledig stilling som IT- og digitaliseringschef.

Data og digitalisering har fået et strategisk fokus, hvor dette område er ét af fire fokusområder for Nordværk frem mod 2025. Nordværks ambition er at få samlet, kvalificeret og ensrettet datakilder, så data kan bidrage til at synliggøre den værdi, de skaber for borgerne og samfundet og til at styrke deres beslutningsgrundlag for både ledelsen og i eksterne samarbejder. Som IT- og digitaliseringschef får du derfor en betydningsfuld rolle i chefgruppen og en central nøgleperson for at nå de store ambitioner.

Du vil få det overordnede ansvar for hele IT- og digitaliseringsområdet og aktivt bidrage til at få det nye chefområde defineret i samspil med Nordværks øvrige organisation.  Opgaverne spænder vidt fra opbygning af den rette organisation, det rette snit mellem leverandører og egen opgaveløsning til de store strategiske drøftelser om forretningsudvikling og satsninger i samspil med den øvrige ledelse i Nordværk – og i et tæt samarbejde med ejerkommuner.

Din tekniske forståelse er i top, og din uddannelsesmæssige baggrund er inden for IT- og digitalisering. Du har dokumenteret erfaring med strategisk og operationel ledelse af IT og digitalisering i en større organisation, herunder IT-sikkerhed (ISO 27.001, NIS II og GDPR) – gerne fra et forsyningsselskab, en kommunal eller anden offentlig organisation. Som person er du kendt for høj grad af professionalisme, god kommunikation, dedikeret engagement på tværs af virksomheden og sidste men ikke mindst, er du en dygtig leder.

Læs mere om stillingen i job- og personprofilen (PDF).

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte adm. direktør Thomas Lyngholm på M: 2086 2123. Alternativt via direktionsassistent Ann-Sofie Wagner Thomsen M: 2712 3654. Du kan også kontakte associeret partner i Genitor Christian Roslev, M: 2520 1505, E: chro@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 28. februar 2024.  

Ansøg