Vil og kan du lede en velkørende sundhedspleje fyldt med kompetente medarbejdere, som ønsker sig en nærværende, stærk leder, der med nysgerrighed og refleksion sætter retning og leverer god ledelse? 
Betyder det noget for dig at være en del af en værdibaseret organisation, hvor tillid og frihed under ansvar vægtes højt, og hvor du er lige midt i Naturens Rige? Trives du i rollen som personaleleder med en stor samarbejdsflade? Så skal du måske være fagleder af Sundhedsplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Du bliver leder for Sundhedsplejen. En sundhedspleje, der sammen med børn, unge og familier skaber det bedst mulige fundament for børns og unges fysiske, mentale og sociale sundhed. En opgave, man løser gennem sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Området har stor og positiv lokalpolitisk bevågenhed, for tilbuddene er vel­funge­rende, og resultaterne er gode.

Du bliver leder for en velfungerende sundhedspleje med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der tager ansvar og prioriterer fællesskabet. Du skal være med til at skabe et fortsat godt arbejdsmiljø og kontinuerligt arbejde på, at de nødvendige samarbejder med familierne og med de øvrige fagområder i kommunen og ude i praksis får både fokus og kraft. Sundhedsplejen består af ca. 22 sundhedsplejersker, ergotera­peuter og pædagogiske medarbejdere, der hver især og sammen brænder for deres opgaver, og som med afsæt i familiernes og børnenes behov hver dag leverer mange forskellige tilbud rundtom i hele kommunen. 

Du skal være med til at sætte den faglige retning og får her et stabilt og sikkert fundament for at virkeliggøre nogle af dine ambitioner på området.
Du forventes at stemple ind i leder­gruppen i Børn og Familie og bidrage proaktivt til den fælles og tværgående udvikling. 

Du har stor indsigt i Sundhedsplejens fagområde og en relevant sundhedsfaglig baggrund. Du er en dygtig personaleleder og brænder for børns og unges trivsel og udvikling, og så er du enig i Ringkøbing-Skjern Kommunes børne- og ungesyn: Børn og unge er ikke problemet – de viser problemet.

Du kan læse meget mere i job- og personprofilen. Du er ligeledes velkommen til at kontakte partner og konsulent Jesper Lund Madsen, Genitor, på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk eller fagchef Anne Trine Larsen på tlf. 6181 1138 eller anne.trine.larsen@rksk.dk.
Ansøgningsfristen er den 10. marts 2024

Ansøg