Institut for Antropologi danner ramme om international forskning og højere uddannelse fra BA- til ph.d.-niveau og er en integreret del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Instituttet har ca. 40 ansatte og 550 studerende.

Du får mulighed for at sætte den strategiske retning for instituttet – vores stærke position inden for forskning, uddannelse og formidling skal videreføres og udbygges. Vores kandidater og forskning er internationalt på et meget højt niveau. Du indgår i fakultetets ledelsesteam og får ansvaret for instituttets drift og udvikling.

Du motiveres af personaleledelse og af at sikre et godt arbejds- og studiemiljø for ansatte og studerende. Du er en anerkendt forsker inden for antropologi eller en nært beslægtet disciplin og har indsigt i uddannelsessektoren. Vi forventer bl.a., at du er en dygtig personaleleder, er strategisk, engageret og involverende i udviklingen af instituttets arbejds-, studie- og forskningsmiljø og har en anerkendende og udviklende ledelsesstil.

Læs den fulde job- og personprofil her, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dekan Mikkel Vedby Rasmussen på tlf. 2118 1048 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231.

Du kan søge stillingen via Københavns Universitets hjemmeside: www.jobportal.ku.dk eller direkte via "ANSØG" knappen neden for. Ansøgningsfristen er den 3. februar 2023. Tiltrædelse: den 1. april 2023.

Ansøg