CHART søger en ny direktør, som kan styrke og videreudvikle den nordiske kunstscene, så CHART fortsat positionerer sig som et væsentligt samlingspunkt for alle aktører i kunstbranchen – lokalt, regionalt og internationalt.

Du bliver ansvarlig for at realisere en ny strategi, der skal gentænke kunstbegivenheden som mødested og videreføre CHART som en vedvarende nordisk platform for fysisk og digital stimulering af kunstscenen – hele året rundt. Du fortsætter arbejdet med at højne den nordiske eksponering af kunst og kulturelle events ved at sikre strategiske partnerskaber og den fornødne økonomiske opbakning.

Du bliver leder for et dedikeret team på i dag tre medarbejdere, som forventes styrket med flere kræfter i takt med CHART’s udvikling. Derudover suppleres teamet op til og under den årlige kunstmesse med en række projektansatte. Du sikrer et inspirationsfyldt fællesskab, hvor de rette kompetencer kan løfte de høje ambitioner og den fælles målsætning.

Som ny direktør for CHART har du bred kunstfaglig indsigt og interesse. Du har erfaring med fundraising, et godt kommercielt blik og overbevisende kommunikationsevner. Du er udviklingsdrevet, trendsættende og resultat­skabende.

Læs mere om stillingen i en job- og personprofil (Pdf). Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Annette Sadolin på tlf. 2338 4770 eller partner i Genitor Tina Overgaard på to@genitor.dk eller tlf. 3141 0582.

Læs mere om CHART på www.chartartfair.com.

Ansøgningsfristen er den 8. august 2022.
 

Ansøg