HK er med sine ca. 213.000 medlemmer Danmarks næststørste fagforbund. HK er en politisk bevidst aktør og har en tydelig stemme i samfundsdebatten.

Du bliver den øverste administrative leder i HK og bindeled mellem den politiske ledelse og den administrative organisation i et markant og synligt fagforbund, hvor vi hver dag arbejder for bedre vilkår for vores medlemmer og for et bedre Danmark.

HK ønsker kontinuerligt at udvikle sig endnu mere og sikre, at både egen organisation og hele fagbevægelsen består som fundament for både nutidens og fremtidens arbejdsmarked og samfund.

Det kræver betydelig politisk og administrativ beslutningskraft. Det kræver også ledelse, som skal udøves med respekt for de forskelligheder, der findes inden for HK, der dækker et bredt spektrum, fra offentlige overenskomster i stat og kommune til private arbejdsmarkeder inden for handel og privat sektor.

Som forbundssekretær får du en betydelig indflydelse på den fortsatte udvikling af HK, og dit fokus forventes i den forbindelse at være på at understøtte HK’s fællesskab. Du forventes løbende at investere tid og kræfter i at forstå HK’s organisation – og i at være opsøgende og nysgerrig på alle dele af organisationen, både centralt og lokalt.

Du skal derfor være en leder, der er visionær, ambitiøs og en stærk kommunikator med politisk tæft. Du er også en rolig og tålmodig diplomat, der kan bygge bro mellem mange forskellige positioner og finde de gode kompromiser. Du har en inddragende ledelsesstil – og kan samtidig skære igennem, når det er nødvendigt.

Læs den fulde jobprofil, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Ansøgningsfristen er den 4. marts 2024. Forventet tiltrædelse den 1. maj 2024.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231 eller mi@genitor.dk.

Ansøg