Haderslev har en god kommunestørrelse. Her er korte kommandoveje. Politisk tillid til forvaltningen. Mulighed for at iværksætte nye tiltag og pragmatiske forbedringer indenfor en overskuelig tidsramme. Og her er modet til udvikling og nytænkning. Til investeringer frem for traditionelle besparelser.

Chefen for Handicap, Socialpsykiatri og Myndighed er blevet fristet af nye udfordringer. Derfor er denne særdeles vigtige og meningsfulde stilling blevet ledig.

Som ny chef bliver du mødt af meget engagerede medarbejdere og kolleger, som med god grund er stolte af at arbejde i Haderslev. Voksenområdet er præget af et højt fagligt niveau og lysten til at samarbejde. Du bliver desuden budt velkommen af et erfarent chefteam og en velfungerende ledergruppe.

Motiveres du af at kunne give rigtig mange mennesker en værdifuld hverdag? Vil du være med til at skabe et bedre velfærdssamfund? Har du modet til at udfordre det kendte? Kan du samarbejde på kryds og tværs? Så skal du søge stillingen i Haderslev.

Forventningerne til Haderslev Kommunes nye chef er beskrevet  i job- og personprofilen (pdf) og www.haderslev.dk, hvor du også kan læse meget mere om kommunen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Direktør for Voksen og Sundhed i Haderslev Kommune, Rolf Dalsgaard Johansen, tlf. 4015 9572 eller partner i Genitor, Trine Schandorff, tlf. 3141 0255

Ansøgningsfristen udløber den 7. december 2020.

Ansøg