Vejle Kommune er et af Danmarks dejligste steder og (en af) Danmarks bedste kommune(r). Vejle satser på klog og bæredygtig vækst, og den er lykkedes: kommunen har i en årrække oplevet konstant vækst. Kommunen er nu med ca. 116.000 indbyggere landets femte største kommune.

Vejle er en meget velledet og velfungerende kommune. Den har rigtig godt styr på driften, og den er samtidig meget innovativ og udviklingsorienteret. Og den har, som et resultat af en fælles indsats, en stærk økonomi.

Som ny økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør er det din hovedopgave – sammen med byrådet og direktionen – at sikre, at Vejle Kommune fortsat har en stærk økonomi. Det forudsætter fokus på både vækstpolitikken og udgiftspolitikken, og det forudsætter løbende videreudvikling af styringsprincipperne og budgetstrategien.

Som ny direktør bliver du mødt af dygtige og engagerede medarbejdere og ledere, som med god grund er stolte af at arbejde i Vejle Kommune. Der er højt til loftet i Vejle, og det forventes, at loftshøjden udnyttes. Som ny økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør skal du ville noget.

Du kan læse mere om stillingen i denne job- og personprofil (pdf). Her kan du også se de krav og forventninger, som Vejle Kommune har til den nye direktør.

Du er velkommen til at ringe til kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen, Vejle Kommune, tlf. 2045 2533 eller til partner Henning Meldgaard Nielsen, Genitor, tlf. 3141 0563. Se også www.vejle.dk for information om kommunen.

Vejle Kommune tilbyder kontraktansættelse og lønnen inkl. kontrakttillæg og pensionsbidrag er 1.643.000 kr. årligt.

Ansøgningsfristen udløber den 4. juni 2020.

Du kan søge stillingen nedenfor.

Ansøg