• Er det dig så skynd dig at søg!
Du har stærke kompetencer inden for det specialpædagogiske felt, du har organisatorisk tæft, og du brænder for at være med til at bygge en helt ny enhed op.

Visionen for alle børn og unge i Nordfyns Kommune er overordnet at udvikle deres livsduelighed og det, for hvert enkelte barn, mulige faglige niveau.
Et styrket almenområde, der har et kontinuerligt fokus på at blive dygtigere i den brede inklusionsindsats, er udgangspunktet for at lykkes i det specialiserede område.
En øget specialisering på specialområdet er til gengæld lige så vigtig den anden vej rundt, da der skal være specialiserede tilbud til de opgaver, som ikke kan løses i almenområdet.

Disse forudsætninger er grundlaget for den tænkning, der ligger til grund for Nordfyns-skolen, det samlede specialtilbud i Nordfyns Kommune for 3-16 år.

I ønsket om at sikre kvalitet og effekt for børnene i specialtilbud, har man politisk i Nordfyns Kommune vedtaget at samle alle specialiserede tilbud på 3-16 års området i én organisatorisk enhed, Nordfynsskolen, fordelt på flere matrikler. Målgruppen er børn og unge med særlige behov, herunder børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser, autismespektrum forstyrrelser og socio-emotionelle udfordringer.

Til denne spændende og særdeles vigtige opgave søger vi en leder med ansættelse 1. august 2022.

Dine opgaver:
Som leder af Nordfynsskolen bliver de væsentligste opgaver inden for de første år at fastholde processen med at samle de nuværende specialtilbud under én organisatorisk enhed, samt samarbejde om nybyggeriet af kommunens nye specialinstitution for dagtilbud og specialklasserække.

Du skal kunne bevæge dig på mange planer – holde fast i mission og vision; kunne formidle dine tanker, så de kan blive operationel pædagogik og helt konkret en super god hverdag for børnene.

Du har blik for at sikre de relevante interessentgrupper, udforme transparente og brugbare kommunikationsplaner, og som noget naturligt går du forrest i at sikre et ordentligt arbejdsmiljø sammen med dit personale.

Personalets oplevelse af at tilhøre en fælles institution, og forældrenes oplevelse af, at vi samarbejder for at løfte opgaven omkring deres børn, vil være meget konkrete mål at forfølge.

Du refererer til Skole og Dagtilbudschefen og kommer til at indgå i et velfungerende lederfællesskab i Skole og Dagtilbud. Vi er derfor optaget af, at du, samtidig med at du kan håndtere din specifikke opgave, også kan indgå i et forpligtende samarbejde, der er med til at alle kan levere.

Om dig:
Du har erfaring med det specialiserede område og inklusion i almenområdet, og du har klare holdninger til opbygning af tilbud af høj kvalitet.
Du er en ambitiøs og visionær leder, der vil være med til at udvikle kommunens specialtilbud.

Du er synlig og kan lede på afstand.

Du kan tænke i helheder og se pædagogiske og organisatoriske sammenhænge.

Du kan bygge op – med professionel tålmodighed, samtidig med fokus på fremdrift.

Du kan være samlende i organisationen.

Du kan styre din økonomi, så du får optimalt udbytte til glæde for alle i skolen.

Yderligere information:
Stillingen er på fuld tid og med opstart pr. 1. august 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

I ”Job- og personprofil” kan du finde yderligere information –blandt andet en mere uddybende opgavebeskrivelse, personprofil, samt information omkring ansættelsesproces. Du kan se ”Job og personprofil her: https://www.nordfynskommune.dk/media/kvqnn0fl/2022-05-05-job-og-personprofil-skoleleder-nordfynsskolen.pdf.

Du er velkommen til at kontakte Skole og Dagtilbudschef, Gitte Høj 23 60 37 52 for nærmere oplysninger om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest den 1. juni 2022. Du søger stillingen på Nordfyn Kommunes hjemmeside via knappen nedenfor.
Samtaler afholdes den 8. + 16. juni 2022.

Ansøg