Vil du være med til at realisere borgeres og virksomheders drømme? Kan du lede og inspirere fagligt dygtige, engagerede og selvstændige medarbejdere? Og vil du arbejde i en landets mest markante kommuner, der er i en spændende udvikling? Så skal du søge stillingen som leder af Byggesag i Roskilde Kommune.

Roskilde Kommune er i stor vækst og udvikling, hvorfor der sker nyudstykninger, byfortætning og byudvikling, senest med køb af Sankt Hans, som skal være hele Roskilde Kommunes nye bydel. Byggesag har derfor travlt med meget forskellige og fagligt meget udfordrende opgaver.

Byggesag er et afsnit i Miljø og Byggesag i direktørområdet By, Kultur og Miljø. Afsnittet har ofte stor politisk bevågenhed og følges tæt af borgere og interesseorganisationer. Du skal derfor være stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation og have erfaring med betjening af politiske udvalg og fremlæggelse af komplicerede og dilemmafyldte sager og samtidig kunne sikre en sikker og effektiv drift, som løbende udvikles.

Arbejdsopgaver:  

  • Daglig ledelse af afsnittet, herunder personale-, faglig- og administrativ ledelse.
  • Ledelse af driften med fokus på løbende at gøre den mere effektiv i samarbejde med medarbejderne.
  • Fastholdelse og udvikling af en god kommunikation med borgere og erhverv, så den foregår øjenhøjde, venligt og ordentligt, og som forventningsafstemmer vejledning og dialog. Dette gælder kommunikation på møder, telefonisk og i skriftlig korrespondance.
  • Fastholde og udvikle vores gode data i BBR-registeret, herunder løsning af opgaven initieret af Skats overflyvning sammenholdt med BBR-oplysningerne.
  • Deltage aktivt i direktørområdets udvidede chefmøder og samarbejde med de øvrige afdelinger.
Hvem er du?  
  • Du har en relevant faglig uddannelse og gerne en ledelsesmæssig uddannelse, og du har myndighedserfaring inden for byggesagsområdet og planområdet.
  • Du har lyst til at fordybe dig i fagligt komplekse problemstillinger, men har også fokus på at levere resultater, og du kan prioritere både din egen tid og afsnittets samlede ressourcer i en travl hverdag.
  • Du har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation, og du kan oversætte mellem den politiske ledelse og forvaltningen, og du kan navigere i et landskab med mange forskellige – og nogle gange modsatrettede – interesser.
  • Du kan lede og inspirere engagerede fagpersoner, og du har modet til at konkludere og bakke op, når det er nødvendigt.
  • Du har et godt humør, gåpåmod, er engageret, resultatorienteret og god til at samarbejde og er indstillet på at indgå i en afdeling, hvor vi sammen løfter opgaverne.  

Hvem er vi?  
Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø med erfarne og engagerede kollegaer, der vil hjælpe dig til rette i dit nye job. I afdelingen har vi en uformel omgangstone og en kultur, hvor vi hjælper hinanden – også når der er travlt.

Vi er en ambitiøs organisation, der stræber efter altid at levere høj faglighed, klar kommunikation og god service til borgerne. For at kunne lykkes med det arbejder vi for, at der skal være et stærkt tværfagligt samarbejde mellem afdelingerne. Byggesagsopgaverne vil de kommende år være præget af stor aktivitet med forventning om, at flere sager afgøres hurtigere med uændrede ressourcer. Der er typisk mange interesser, der skal balanceres i opgaveløsningen, samtidig med at vi styrer efter, at der leveres resultater. Vi stiller således høje krav til vores kommende leder.  
 
I jobbet er der indbygget en høj grad af fleksibilitet under ansvar for fællesskabet og opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesforhold  
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for ny løn. Lønniveauet er ca. 650.000 kr. ekskl. pension.

Ansættelsesprocessen  
Du kan søge stillingen nedenfor.

Ansøgningsfristen udløber den 2. december.
Vi afholder første samtalerunde den 9. december og anden samtalerunde den 16. december. Mellem de to samtalerunder afvikler Genitor et testforløb og indhenter referencer.
 
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Kim Dahlstrøm, Roskilde Kommune på tlf. 4631 3401 eller partner i Genitor Henning Meldgaard Nielsen på tlf. 3141 0563. Du kan se information om Roskilde Kommune på www.roskilde.dk.


 

Ansøg