Vil du være Teknisk chef i en af Danmarks hurtigst voksende kommuner; en kommune, der ligger attraktivt ved Køge Bugt med rigtig god infrastruktur og tæt ved København? Kan du lede 70 dygtige medarbejdere og skabe et konstruktivt dialogorienteret samspil med et engageret og ressourcestærkt civilsamfund? Så skal du søge den ledige stilling som Teknisk chef i Solrød Kommune. 

Som ny Teknisk chef skal du lede en samlet teknik- og miljøafdeling, der løser en lang række planlægnings- og myndighedsopgaver, som har stor politisk fokus, og som spiller en helt afgørende rolle i forhold til at realisere byrådets vision om Solrød Kommune som det bedste sted at leve og bo. Du skal være med til at virkeliggøre en række spændende udviklingsprojekter, og du indgår i kommunens chefgruppe og fungerer som en tæt sparringspartner og rådgiver for den politiske ledelse samt refererer til den administrerende direktør.

Du kan se information om Solrød Kommune på www.solrod.dk, og du kan læse mere om stillingen i denne job- og personprofil (pdf). Profilen beskriver de krav og forventninger, som kommunen stiller til den nye tekniske chef.

Hvis du har spørgsmål til job- og personprofilen, er du meget velkommen til at kontakte adm. dir. Henrik Winther Nielsen, Solrød Kommune på mobil 2941 4814 eller partner Henning Meldgaard Nielsen, Genitor på e-mail hm@genitor.dk eller mobil 3141 0563.
Du ansættes efter Aftale om aflønning af chefer, og lønniveauet er ca. 720.000 årligt, hertil kommer pension.

Bilag til job- og personprofil

Ansøgningsfristen er den 9. august. 2020.
Du kan søge stillingen nedenfor.

Ansøg