Danske Fysioterapeuter er fag- og professionsforening for 16.000 fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende. Faggruppen er i vækst – og Danske Fysioterapeuter markerer sig som dagsordenssættende i forhold til at præge fremtidens sundhedsvæsen.

Vi søger en ny direktør, der sammen med ca. 60 dygtige, dedikerede medarbejdere og chefer i foreningens sekretariat har lyst og evner til at understøtte foreningen i at fastholde sit stærke udgangspunkt. Du bliver den øverste administrative leder af sekretariatet, du får en rolle som det afgørende bindeled mellem den politiske og den administrative organisation, og du bliver den vigtigste sparringspartner for foreningens formand og hovedbestyrelse.

Vi forestiller os bl.a., at du kan og vil stå i spidsen for en fortsat udvikling af sekretariatet til gavn for vores medlemmer, der er beskæftiget både i den offentlige og i den private sektor. Du har solid ledelseserfaring, og du er synlig, inddragende og samarbejdsorienteret i din tilgang til ledelsesopgaven. Dit udsyn og dine strategiske evner gør dig i stand til at give sparring til og indgå i konstruktive drøftelser med det politiske niveau om indsatsområder og opgaver.

Læs den fulde job- og personprofil hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Kontakt gerne formand for Danske Fysioterapeuter Jeanette Præstegaard på tlf. 4414 4408 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231 eller mi@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 10. april 2023. Forventet tiltrædelse: den 1. juni 2023.

Ansøg